til forligspartierne bag Almenboliglov: Arbejdsmiljøet sejler.

Jeg mener at: kan det være rigtigt at man som medarbejder, har følelsen af at arbejdsmiljøet i den almene boligbranche bliver underprioriteret, fordi at vores fysiske og psykiske arbejdsmiljø hver dag presses af, at kollegaer stopper, enten pga. alder eller sygdom, uden der bliver ansat nye, andet end på kontorerne.

Eller at afdelinger bliver slået sammen, uden medarbejdernes viden, pauser bliver fjernet, med påstanden om, at det er afdelingsbestyrelsen, der pålægger det.

Efter Almenboligaftalen i 2016, kom der krav om effektivisering af den almene boligsektor, hvor den almene boligsektor skulle finde besparelser på 1,5 mia. er det step for step gået ned af bakke, med det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Flere og flere føler sig pressede og stressede , da afdelinger fusionere uden der kommer flere medarbejdere, til et større område at passe.

jeg er helt med på, at der kan/kunne effektiviseres, men da målet er indfriet og opnået , så er håbet at der nu kigges på, hvad har det skabt af følgevirkninger.

Men ser ikke løsningen som,at man gør arbejdsmiljøet dårligere. Flere steder i branchen, er der et sygefravær på mellem 10 og 30%.på grund af et dårligt arbejdsmiljø. det var vist ikke målet med loven?

Mit håb er,at man fra forligspartierne tænker ind,var det meningen.?

Mit håb er at forligspartierne bag, sætter pres på boligorganisationerne/BL og får kigget på branchens/sektorens sociale kapital.

Her tænkes medarbejder trivsel og ikke kun indtjening , da vægtskålen så bliver uligevægtig, hvilket skaber dårlig trivsel og gør, at medarbejderne snakke om arbejdet end at gå ud og arbejde.