0 Timers kontrakter

Jeg mener at vi burde afskaffe 0 timers kontrakter.

Kære arbejdsgiver, vil du være ansat på en 0 timers kontrakt?? – Jeg tror det næppe.
Jeg talte med en Chauffør som er ansat på en 0 timers kontrakt og han skulle i banken. Han ville låne til en lejlighed. Han havde endelig fundet den lejlighed han gerne ville bo i! Banken vurderede at hans rådighedsbeløb ikke var stort nok, hans løn var svingende. Derfor afslog banken.

Jeg er sikker på at der er andre arbejdsvilkår der også kan blive bedre, MEN de tør simpelthen ikke kæmpe for deres rettigheder eller kræve deres ret. Gør de det, ved de at de kan blive fyret fra dag til dag og er du ansat på en 4 timers kontrakt, giver arbejdsgiver dig bare 4 timer hver dag. Hvem kan leve af det? Arbejdsgiver slipper for at fyre dig og du er nødt til selv at sige op, for du kan simpelthen hverken leve eller dø af det du får i løn.

Mit hjerte græder, jeg forstår ikke at vi kan leve i 2020 og der er stadig mennesker som arbejder på denne måde. Det er så uværdigt. For ikke at tænke på de stressfaktorer der må komme ved Chaufførerne, ved at arbejde på denne måde!

For 120 år siden kom Hovedaftalen. Danmarks arbejdsmarkedslov. Arbejdsgiverne har retten til at lede og fordele arbejdet og arbejdstager har retten til at organisere sig og kræve sin ret! For mig at se er det her, imod vores højt elskede Hovedaftale!

Velvidende om frygten for at blive fyret er der rigtig mange chauffører som ikke tør kræve deres ret.