Har vi råd? Eller råd til at lade være?
I lang tid købte jeg de billigste æg i forretningen.
Det forandrede sig, da jeg begyndte at tænke over hvordan hønernes forhold egentligt var.
Nu køber jeg kun økologiske æg.
Min mor har selv høns og derfor kan jeg jo se på dem, hvilke forhold de går under og hvor godt de egentligt har det.
Derfor kom jeg til at tænke på:
Hvad er det, der gør at andre mennesker fortsat køber skrabeæg?
Er det fordi de er billige? Er vi ligeglad med dyrevelfærd? Eller er der mennesker som faktisk ikke har råd til at købe økologiske æg?
Derefter kommer jeg til at tænke på vores fagforeninger.
Mange er medlem af de gule fagforretninger og her kommer jeg til at tænke på skrabeæg. Ikke fordi at dem som er ansat i en fagforretning, lider under dårlige forhold som hønsene.
Men fordi de er billigere ligesom skrabeæg er billigere end økologiske æg.
Hvad er det der gør at man melder sig ind i en gul fagforretning, frem for en rigtig fagforening?
Er det fordi de er billigere? Er vi ligeglad med vores løn og arbejdsvilkår? Handler det om uvidenhed? Eller er der virkelig mennesker i nogle brancher som ikke har råd til at være medlem af en rigtig fagforening?
En rigtig fagforening forhandler DINE løn og arbejdsvilkår. Det DU får hver evig eneste dag, når du går på arbejde er forhandlet igennem din fagforening.
Og Hey, du kan selv være med til at skabe det.
Så hvis du virkelig vil have råd til at købe økologiske æg og tænke på dyrevelfærden eller at du gerne vil være med til at ændre DINE løn og arbejdsvilkår.
Meld dig ind i din rigtige fagforening og kæmp sammen med dine kollegaer.
I er fagforeningen!
