Karlslunde rasteplads onsdag den 15. januar.

Denne gang var det ikke med lastbil at jeg var inde på rastepladsen. Jeg havde lavet en aftale med TV2 News om at mødes med deres udsendte rapporter og en kameramand.
Jeg havde lidt sommerfugle i maven, for når jeg får mulighed for at fortælle om min virkelighed som lastbilchauffør, så er det virkelig vigtigt for mig, at jeg er klar og tydelig i min tale, så alle forstår, hvad jeg mener og det jeg siger ikke skader vores sag.
Tv-holdet ankom og vi hilste pænt på hinanden. De var nogle friske og imødekommende gutter, så Jeg følte jeg mig hurtigt tryg i deres selskab. Det viste sig hurtigt at journalisten Lennart Sten og jeg havde noget tilfælles da vi begge har levet i Albertslund. Så jeg sagde til Lennart, at så går han jo også med jernrør. Efter nogle minutters småsnak følte jeg mig meget bedre tilpas og noget af nervøsiteten var også forsvundet.
Inden vi gik live, fortalte Lennart hurtigt omkring hvordan indslaget var sat op, og om det jeg skulle give min mening om. Så var jeg helt klar.
Der blev talt ned til 8:35, – og vi var på!
Jeg kan faktisk ikke huske præcist, hvad jeg sagde. Når jeg taler, kommer det direkte fra hjertet. Men min fornemmelse var god, og jeg kunne se på Lennart undervejs, at det gik godt. Interviewet fløj forbi, og jeg ingen fornemmelse af, om det havde varet 2 minutter eller 10.
Det var slut, men var det nu godt nok? Havde jeg lavet nogle fejl, eller kunne jeg havde gjort det bedre?
Jeg så faktisk først indslaget nogle dage efter det var sendt. Jeg er godt tilfreds. Jeg var ærlig og sagde min mening.
Interviewet er overstået, men det er nu, der bliver sat hårdt ind i kampen for at bekæmpe social dumping og løn dumping i transportbranchen. Jeg fik råbt ’HURRA’ på landsdækkende TV – LIVE til nyheden om denne brede aftale som regeringen ville offentliggøre lidt senere på dagen.
Jeg råbte ’HURRA’, for jeg mener at det er en af de største politiske begivenheder i de 33 år, jeg har været lastbilchauffør. Denne dag vil for mig altid være den dag, hvor ræset mod bunden blev stoppet. Nu bliver den del af branchen, som bygger på uetiske værdier begrænset. Dem, der bygger på værdien om at profit er godt uanset, hvad den menneskelige omkostning bliver. Dem, der gerne bryder eller bøjer lovgivning hist og pist. Kreativ bogføring er jo bare en måde, hvor banditter i deres habitter kan fremstå som stærke mænd, der skaffer profit til aktionærerne.
Aktionærerne i de store selskaber er ligeglad med bløde værdier som mennesker, miljø, og samfund. Så længe profitten er stor nok, fjerner det bismagen af ALT.
Denne dag blev det at sikre ordentlige løn og arbejdsforhold i transportbranchen i Danmark, sat på den politiske dagsorden. Det er bare så stærkt af den Socialdemokratiske ledet regering, at de her viser os alle sammen, hvad det er den danske model kan. Arbejdsmarkedets parter har fået til opgave at finde løsninger på branchens udfordringer. Udfordringer som uværdig, slavelignende løn og arbejdsforhold. Disse udfordringer blev synlige for hele verden i slutningen af 2018 i Kurt Beier-sagen. Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation kom med et løsningsforslag, og det er nu det, som regeringen har taget til sig og har løftet med et bredt flertal i folketinget. Det er historisk for mig.
Jeg tror på at denne aftale, vil skabe positiv forandring i transportbranchen. Jeg håber virkelig, at dette også vil få transportkøbere til at tænke over om de transportydelser de køber, har en bismag af dårlige løn og arbejdsvilkår.
Et eksempel: Hvis den almindelige forbruger i Danmark fik kendskab til at en stor forretning gjorde brug af Transport med underbetalte og dårligt behandlet chauffører – ville de så fortsat handle i denne forretning?
Det tror jeg ikke.
Til gengæld så jeg gerne, at firmaerne selv blærer sig over, at de har ordnede forhold for deres chauffører.
Jeg vil gerne, at transportmarkedet var gennemsigtigt, så transportkøbere og deres kunder altid kan se, om deres vare bliver leveret med eller uden bismag.
I virkeligheden handler det om værdier. Værdier fra firmaernes side og fra forbrugernes side. Vil vi gerne have ordnede forhold for alle?
Det handler om vilje, og det skal være noget, man skal kræve.
Nu har politikerne vist ”deres vilje” med denne nye aftale. Men det batter først, når vi andre tager den til os, snakker om det, så det bliver en bevidsthed i dagligdagen. At hver gang vi handler tænker over, om en vare/ydelse mon egentlig ikke er for billig? Og hvordan den kan være så billig?
Lennart meldte senere tilbage at han havde fået gode tilkendegivelser om at min måde at fortælle på var let forståelig. Jeg har også personligt fået god feedback fra interviewet. Det er dejligt.
Nu mangler vi bare at hele branchen tager aftalen til sig, og der ikke findes nye smuthuller til at fortsætte ræset mod bunden, så næste gang jeg holder ind på Karlslunde rasteplads kun møder kolleger med ordnede forhold.