Det er et fælles ansvar at passe på vores natur.

Emilie mit barnebarn på 8 år kommer forbi efter skole, og fortæller at de har været ude og samle affald i skolen. ”Ved du hvad Bedste”? Det er altså bare så klamt og ulækkert med alt det affald, der ligger og flyder alle vegne, fortsætter hun. Det kan jeg jo ikke være uenig med hende i, og jeg fortsætter snakken med at spørge. Fik I så sådan en tang hver til at tage affaldet op med? Nej griner hun. Vi fik plastikhandsker på, og Tobias kom til at stikke fingrene ned i en hundelort. Den var godt nok i en pose men posen var i stykker. Pøj for den da! er vi meget enige om, og snakken forsætter med, at hun fortæller hvad de ellers havde samlet op.

Der var alt lige fra sølvpapir, slikposer, gamle madpakker, små juicekatoner, vandflasker, øldåser, glasskår, til plastikposer, ja selv brugte kanyler var de så uheldige at finde.

Her kigger Emilie på mig med hendes blå øjne og forsætter, ”ved du hvad Bedste”? Et par af drengene begyndte at fægte med kanylerne. Så kom de voksne løbende, og sagde at det måtte de ikke, for det kunne være farligt. Puha tænker jeg, og bliver lidt svedt, godt de hverken fik stukket sig selv eller hinanden med kanylerne – i deres kådhed.

Emilie forsætter sin fortælling om opgaven med at samle skrald op, og om hvor pænt der nu er rundt om skolen. Vi slutter vores snak med, at vi er enige om at vi ikke vil smide affald i naturen og vigtigheden af at vi passer godt på naturen, så har vi har den mange år endnu. De havde heldigvis også fået en is som belønning.

Derfor kan jeg stadig undre mig over, hvad er det der gør, at vi bare åbner vinduet i bilen og smider skidt og skrald lige ud i vores skønne natur? Det samme med mad og drikkelse, så vupti lander emballagen i vejkanten eller i hækken. Er vi voksne gode nok rollemodeller for de kommende generationer? Hvad gør vi selv om rollemodeller? Bærer vi altid vores affald de sidste meter over til en affaldskurv/spand og aflevere det der? Jeg undrer mig over vi ikke lytter til dem der fagligt kan fortælle om, hvilken skade konservesdåser, øldåser, plastikflasker, plastikposer og lignende gør af skade på køer, heste og andre dyr, som æder dem eller kommer til skade på dem. Jeg kan også undre mig over, at man først samler sin hunds lort op i en pose, for derefter, at smide posen i vejkanten. Det giver ikke meget mening.

Jeg opfordrer derfor til, at vi som voksne tager ansvar og passer på vores natur. At vi som noget naturligt videregiver disse gode vaner til vores børn og børnebørn.

Det at passe på naturen skal ikke ende som events, hvor børnene samler skrald, eller Danmarks Naturfredningsforening gør det. Det er selvfølgelige gode initiativer, indtil vi lærer at det også er et personligt ansvar at aflevere skraldet i din egen skraldespand eller i de affaldskurve som fælleskabet har sat op til formålet.