Løftestang mod livsmestring
Emilie var blot 17 år gammel, da hun satte sine ben for første gang på Gården. Hun kom med massive udfordringer, med en kaotisk opvækst og mange anbringelser bag sig. En dag over frokosten spurgte jeg hvordan det gik derhjemme. Tja – lød det lidt drevne svar med nedslåede øjne. Mor ligger døddrukken på fifaen og det eneste hun ville have af mig, er at gå ned og hente smøger til hende. Med omsorg, tillid, ansvar og en tro på Emilies evner har hun fået et truckcertifikat og kørekort. Hun har afsluttet sin 9. klasses eksamen i dansk og matematik.
Vores økologiske gård fungerer ikke bare som landbrug, men som målrettet og dedikeret uddannelses- og beskæftigelsesindsats – non-profit. Og denne økologiske landbrugsdrift har fået Emilie i ordinær fuldtidsbeskæftigelse – hun bor i dag i egen lejlighed og har en skøn kæreste.
Fra system til livsmestring
Jeg bobler af stolthed og glæde når jeg tænker på Emilie, og hvordan hun har genvundet troen på fremtiden, men helt grundlæggende, så oplever jeg, at ungeindsatserne er utilstrækkelige organiseret. Indsatsen og samarbejdet omkring de unge er præget af en klar magt- og rollefordeling med myndigheden som stiller opgaven, og aktøren som skal opnå og bliver målt og belønnet ud fra en fastsat forståelse af resultater, hvor målet helliger midlet, og borgerens integritet og egen drivkraft er i risiko. Målsætningerne defineres ud fra en fastlåst og snæver definition af hvad gode resultater er, ud fra et kortsigtet økonomisk perspektiv, og bliver taget ud af en helhed hvor det ikke er et anerkendt resultat at den unge fx har opnået øget livsmestring og behov for mindre støtte, reduceret eller ophørt misbrug. Dette bevirker i øvrigt, at myndighederne shopper rundt i et marked af sultne aktører, som dels underbyder hinanden i ren desperation for at få en bid af kagen og opretholde deres eksistensgrundlag.
Kærlighed, omsorg, personlig styrke og modstandskraft, fastholdelse af venskaber, delagtiggørelse i forpligtende fællesskaber, evnen til at komme på e-Boks, styre ens økonomi eller vasketøj er blevet negligeret og taget ud af ligningen – bagatelliseret.
Tallenes vidnesbyrd
Hvert år tilføres der milliarder af kroner til sociale indsatser rettet mod udsatte børn og unge. Tal fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anslår, at udsatte unge uden job koster det danske samfund 105 milliarder kr. om året i udgifter og tabte indtægter. På trods af dette, viser tallene for hjemløshed, misbrug og psykiske lidelser blandt de unge, at udviklingen går i den forkerte retning. Det samme gør andelen af unge, der ikke er i job eller uddannelse.
Indsatserne er samtidig præget af systemets egen logik, der bl.a. udspringer af de objektive og målbare parametre og målsætninger, som vi kan vurdere de unges livssituation ud fra. Denne logik gennemsyrer måden, hvorpå de unge tilbydes hjælp. Lovgivningen og praksis er utålmodig, og ofte bevilges indsatser for 13 uger ad gangen i beskæftigelsessystemet, hvilket efterlader den unge i usikkerhed om fremtiden og uden anerkendelse af, at tiden er en afgørende faktor.
Udgangspunktet for den manglende succes på trods af de mange millioner af kroner der allokeres til indsatserne, kan således meget vel hænge sammen med måden, hvorpå vores sociale system fungerer og resultatopgør på.
Emilies historie beviser, at hårdt fysisk arbejde, forpligtende fællesskab, kærlighed og omsorg – samt en fungerende og seriøs tværgående indsats, bliver garanten for et bæredygtigt resultat i mere end én forstand. Regnestykket er ret simpelt…
Fra idé til handling
Så kære Pernille Rosenkranz Theil, Astrid Kragh og Peter Hummelgaard – træk nu i jeres gummistøvler og ta’ turen på jer ud i det økologiske landskab. Vi vil – over ”rosenkålene” – i dialog med jer om denne grundlæggende problemstilling om manglende muligheder for at tilegne sig livsmestringskompetencer. Løsningerne kalder på nye veje og tilgange til den komplekse indsats for de udsatte unge. Der er behov for nye målsætninger, andre typer løsninger og et langt tættere samarbejde mellem forskellige aktører.
Om Grantoftegaard
På Grantoftegaard, som drives som Registreret Socialøkonomisk Virksomhed, sår vi liv og høster og høster rent grundvand. Vi er drevet af en ambition om at skabe forandringer – for folk – deres liv – og verdenen vi befinder os i. Med den økologiske landbrugsproduktion som redskab, er der skabt en bæredygtig ramme til at opnå uundværlige livsmestringskompetencer og bane vejen mod et rummeligt arbejdsmarked. Om det er at sætte stiklinger til forårsløg eller pastinak i drivhuset og på marken og herefter høste, rengøre og sælge til de begejstrede og opløftede gårdbesøgende, pleje og passe bistaderne, så hvidkløveren og rapsen har de bedste forudsætninger for at trives, eller køre med den gigantiske 8 fods såmaskine så rækkerne står snorlige til årets økologiske produktion.
Skriv et svar