Os, der bor på landet læser, ofte andres artikler om, hvordan det er at bo på landet. Andres ord, andres meninger, andres historier – om de forfaldne huse, den lukkede købmand, og om alle dem, der flytter væk.
Jeg bor her. Sammen med alle de andre, der bor her. Jeg er også medstifter af LandSkaberne. Vi er sat i verden af en grund.
Den historie starter også med en nedlukket købmand. Selvfølgelig gør den det – og ja, den købmand var vigtig for os, der bor der. Fem kilometer til nærmeste butik, børnene, der selv kunne gå ned og købe fredagsslik, det uformelle mødested, småsnakken, og fornemmelsen af at høre til.
Men det er ikke den historie, der er vigtig at fortælle. Det, som er vigtigt at fortælle, det er, hvorfor vi ikke magtede at gøre noget ved det selv. Hvad vi manglede.
Jeg vidste godt dengang, at det var nu, vi skulle gøre noget. Lige nu. Jeg vidste godt, hvad vi kunne gøre. Jeg vidste, hvordan vi kunne gøre det. Det er det felt, jeg er udannet indenfor.Jeg vidste at, vi kunne overtage butikken sammen i landsbyen og drive den som et andelsvirksomhed, men det var – tilfældigvis – bare det forkerte tidspunkt. Et familieliv med fuldtidsjob, 1½ times pendling frem og tilbage til København, en efteruddannelse – et hverdagsliv med alle bolde i luften på én gang – som så mange andre.
Jeg slap tøjlerne. To måneder senere blev bygningen købt for en slik. Af en, der ikke selv bor der. Siden har den stået tom. Og ubrugt.
Og nej, jeg ser ingen grund til at fortælle om tomme huse i landområderne. Det er der så mange andre, der gør.
Det, som jeg virkelig gerne vil fortælle, er, at der er masser af mennesker og potentialer og entreprenant flittighed i landområder, som går til spilde. Hver eneste dag. Fordi der ikke er nogen form for rådgivning, der rammer lige dette behov.
Os, der bor i landområderne, ønsker at tage favntag med vores lokalområder. Vi ønsker at tage favntag med vores liv, som udfolder sig der. Men vi kæmper stort set kampen selv. Bedre livsvilkår i form af øget lokal økonomi, bedre muligheder for job og erhvervsmuligheder, stabile og basale servicefaciliteter, bedre mobilitet. Skal vi opnå det ved helt egen kraft?
LandSkaberne er sat i verden af en grund.
Vi er med til at skabe bedre vilkår for, at alle kan gribe muligheden, når f.eks. den lokale købmand pludselig må lukke. Vi arbejder ud fra det grundprincip, at fællesejet erhvervsdrift er løftestang og et middel til at udvikle et (lokal)samfund. Og vi arbejder tæt sammen med lokale initiativgrupper i landsbyerne for at nå fra den første ide om f.eks. den fællesejede købmand eller den fællesejede turistvirksomhed. Og vi gør det sammen.
Sammen udvikler vi forretningsmodeller, der kommer hele byen til gavn. Vi udvikler sammen det produkt, der bliver kernen af den fællesejede virksomhed. Sammen organiserer vi den fællesejede virksomhed, så det bliver langtidsholdbart. Vi kæmper sammen for at skaffe det første økonomiske grundlag, og vi hjælpes ad, når hele lokalsamfundet skal medinddrages.
Nogle kalder det demokratisk erhverv, nogle kalder det kooperativer, andre kalder det andelsbaseret virksomhed. Vi kalder det, det der skal til.
Det gør vi i LandSkaberne, men vi kan ikke gøre det alene. Vi har brug for at bygge bro til de eksisterende former for rådgivning.
Heldigvis er det en problemstilling, som landdistriktsforskningen har taget fat om. I rapporten ”Den kommunale landdistriktsindsats” beskrives hvordan en gruppe af mennesker falder imellem to rådgivnings-stole. De oplever ikke at kunne bruge de etablerede tilbud om rådgivning i forhold til iværksætteri og erhvervsfremme. Det er tilbud, der henvender sig til klassiske iværksættere. Men dem der arbejder for at løfte deres eget lokalområde– og blot bruger virksomhedsdrift som middel hertil – opfatter nødvendigvis ikke sig selv som ”iværksættere”. Og henvender de sig i stedet til deres kommune, så vil de færreste landdistriktskonsulenter have et erhvervsmæssigt fokus. Så der findes et hul i erhvervsrådgivningen her – en sprække som LandSkaberne er vokset ud af.
Den sprække vil vi gerne gøre synlig. Vi vil gerne fortælle hvad det betyder – for alle os der bor i landområderne- og vi vil genre i LandSkaberne fortælle, hvordan andelsbaserede virksomheder kan være et greb hertil. Og vi har brug at bygge bro til andre. Så grib telefonen. Vi er kun et opkald væk.
Skriv et svar