Deltag i demokratiet 16. november

I år vil alle igen havde mulighed for at tage del i demokratiet. Og deltagelse er det helt grundlæggende i et demokratisk land/styrer.

Demokrati og folkeoplysning:

Så alle er inviteret til demokrati, til at deltage i fællesskabet.

Men er det altid så let, og er mulighederne ens for alle? Og hvis det ikke er, så har det demokratiske styre en udfordring.

For at kunne deltage er der nogle grundlæggende ting der må og skal være i orden. For det første skal man kunne få information og meget gerne kunne følge med i debatterne om de politiske udfordringer. Og for at kunne det er det at kunne læse næsten helefundamentet for at kunne få information på en måde hvor man selv kan vælge sit stof.

For at være med i demokratiet skal man derfor kunne læse og skrive på et rimelig niveau. Bare tænk på, at når man se til stater som ledes enten i enevælde eller diktatur, er det næste altid lande hvor det generelle uddannelses niveau er meget lav.

Hvor tit tænker vi egentlig over hvad der er det grundlæggende og grundlaget for det demokrati vi kender i Danmark?

Folkeoplysning bliver i Danmark anset for at være en grundpille for folkestyret. Den er defineret som almen ikkeformel undervisnings- og oplysningsvirksomhed for unge og voksne og sker hovedsagelig i oplysningsforbund, på højskoler, på biblioteker eller gennem foreninger.

Vi fik et godt udgangspunkt i Danmark grundlov som vi fik i 1849. Vedtagelsen af grundloven blev slutningen på enevælden, kongens magt blev indskrænket og borgerne fik stemmeret. Grundloven er som Danmarks forfatning et vigtigt symbol for demokratiet og dets udvikling.

Folkeoplysning har været en stor del af formidling af viden og oplysninger, og et sted hvor alle havde mulighed for at være med – også i forhold til at læse og skrive – så der var mulighed for at tage aktiv del i demokratiet på et rimeligt niveau. 

Ved et valg som det forestående er det også vigtigt at forstå, at det ikke altid handler om hvad er bedst for ”mig”. Udgangspunktet i et ægte demokrati må være at man kan se sig selv som medlem af et fællesskab, og så må det være hvad er bedst for fællesskabet der er i fokus

Et godt eksempel er beslutninger der er taget med udgangspunkt i fællesskab, har en længere overlevelse end beslutninger som er taget hen over hovedet på det store flertal. Det er en sandhed som ses meget tydelig i når man undersøger forskellene på de forskellige selskabsformer vi kender herhjemme. Alle undersøgelser viser nemlig, at kooperative virksomheder klarer kriser bedre end almindelige virksomheder. Og hvorfor gør de så det? Ja min påstand vil være at det er fordi de i kraft af deres medlemsdemokrati typisk træffer mere bæredygtige og langsigtede beslutninger. Og det uanset om medlemmerne er forbrugere eller medarbejdere. De tænker nemlig mere på hvordan virksomheden kan udvikle sig til gavn for sit formål, end på at skaffe sig det bedst mulige afkast hurtigst muligt.

Og for at sikre at medlemmerne altid er i stand til at deltage i demokratiet på et oplyst grundlag, er et af de grundlæggende principper i kooperativer det at man skal sikre sine medlemmer uddannelse og information. Og i den sammenhæng spiller muligheden for folkeoplysning stadig en stor rolle.

Så husk demokrati er ikke kommet af sig selv, og det overlever kun hvis man/du tager del i det.