Kampen mod hvidvask og terrorfinansiering er afgørende, men de stramme regler skaber financiel exclusion, og rammer de små selvstændigt erhvervsdrivende hårt.

Udgivet

i

Desværre kan vi ikke godkende din ansøgning om en erhvervskonto, fordi vi vurderer, at det er for risikabelt. Det var svaret Ali fik, da han kontaktede sin bank for at åbne en erhvervskonto. De 4 andre banker, han henvendte sig til efterfølgende, gav det samme svar.

Pludseligt var hans verden ved at kollapse – banken havde nemlig sagt at han havde 2 uger til at finde en erhvervskonto for sin kiosk – altså, i en anden bank. Han havde brugt sin privatkonto til at modtage betalinger fra kunder. Det er lovligt, når man har en enkeltmandsvirksomhed, men det var ikke godt nok for banken.
2 uger og så lukker de hans privatkonto. Ali skal have et barn om lidt. Han har overlevet krigen, flugten, lejren, integrationsprogrammet, og så en periode på kontanthjælp. Siden han og hans familie har fået asyl i Danmark har de været blandt de fattigste i landet, og selvom han er meget taknemlig for integrationstøtten, har der ikke været særligt overskud til noget som helst de sidste år. Så da han fik muligheden for at tage over sin gamle nabos kiosk, troede han, at han kunne se lyset for enden af tunnelen. Han skulle være selvstændig erhvervsdrivende, ligesom i Syrien, da han var ung. Han skulle sørge for sin familie og have et godt og trygt liv i sit nye land, Danmark. Være sin egen chef. At en manglende erhvervskonto skulle spænde ben for den drøm havde han ikke set komme.

Han viste ikke, at man rykker højt op på bankernes risikoskala, når man er tilknyttet til et land, hvor der er stor risiko for terrorfinansiering – og han er født i Syrien, et højrisikabelt land kan man sige. Han viste heller ikke, at kioskbranchen vurderes meget risikabel for hvidvask, og så rykker man endnu højere op på risikoskalaen.

Småvirksomheder kommer i klemme med hvidvaskloven

Her har vi en modstandsdygtig, stærk iværksætter, en af de heldige, som får alle sine drømme kørt i grøften på grund af et system, han ikke havde regnet med.

Små butiksejere, chauffører, pizzeriaer, frisører osv. arbejder alle i brancher, som er relativt let tilgængelige, med en nem adgang til en kundekreds, men med et rygte for hvidvask. Men ved ikke at give dem adgang til en erhvervsbankkonto, rykker man dem ind i den grå økonomi, hvor meget ordnes kontant, og risiko for hvidvask er øget meget mere. Det er jo slangen, der spiser halen.

Flygtninge er ikke de eneste, som oplever store problemer med at få adgang til erhvervsrelaterede bankprodukter. Det problem breder sig. Jo mere kraverne til bankerne er øget – jo flere mennesker får drømmene knust i systemet.

Dette er ikke et integrationsproblem. Sofie fra Ribe har samme problemer, når hun prøver at åbne en café, fordi små virksomheder igen og igen kommer i klemme med hvidvaskloven. Jeg bliver ved med at høre disse historier.

Jeg mener, at regler og procedurer, som gør, at vi kan bekæmpe hvidvask er vigtige og meget nødvendige, men det er også vores pligt som samfund at finde måder til at tackle den finansielle eksklusion, som er skabt ifølge dem. Små erhvervsdrivende selvstændige er enormt vigtige for landets fremtid og et blomstrende lokalsamfund.

Om Finklusiv

Hos Finklusiv arbejder vi hårdt på at opnå noget, vi er stolte af: at tilbyde økonomisk integration og de bedste betingelser for succes for iværksættere og virksomhedsejere med flygtningebaggrund.

Vi er så heldige at have en partnerbank, som gerne vil kigge på den risiko, der kommer med at have erhvervsdrivende flygtninge som kunder. Vi tilbyder træning og rådgivning til vores kunder, så de lærer at bedre navigere love og krav, som hører med til at drive egen virksomhed på en tydelig og åben måde. Det gør bankens arbejde med hvidvaskbekæmpelse nemmere, og den er så mere villig til at modtage vores anbefalinger, og give flere af vores virksomhedsejere mulighed til at modtage indbetalinger på de rette vilkår.

Ved at give dem adgang til erhvervsbanktjenester, uddannelse og professionelle tjenester af høj kvalitet hjælper vi dem med at skabe og fremme deres forretning og i sidste ende deres levebrød.

Lad os snakke sammen til at få finansiel inklusion i fokus og finde løsninger til hele landets gavn.

Tags


Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *