Fagforeningerne ser ikke kvinderne

Udgivet

i

Ligestillingsdebatten har stået på i mange år efterhånden. Vi har flere gange fået slået fast, at den manglende ligestilling har betydning for kvinders arbejdsmiljø, -forhold og løn. 

Når fagforeningerne af uforklarlige årsager ikke er gået ind i debatten, efterlader de kvinderne i rendestenen, hvor de selv må kæmpe kampen for retten til ligestilling.  

Historien har gentagne gange vist, at fagforeningerne har magten til at ændre på tingene. Derfor har magthaverne i foreningerne også et ansvar for, at kvinder ikke har dårligere vilkår end deres mandlige kollegaer.

For mig er det åbenlyst, at ligestilling er en kerneopgave for fagforeningerne, men til et bestyrelsesmøde blev jeg opmærksom på, at det bestemt ikke er den gængse holdning.

Vi sad til et møde og diskuterede foreningens fremtid, da vores forperson spurgte os hvad vi hver især mente var den vigtigste opgave for foreningen. Jeg rakte hånden op og svarede, at jeg mente at vi blev nødt til at gå ind i ligestillingsdebatten og helst i går. Da en mandlig kollega skulle tilkendegive hans ønsker, afviste han ret hurtigt mit indlæg med kommentaren om, at en fagforenings opgave er at arbejde for bedre vilkår og lønforhold og ligestillingsdebatten altså ikke hører til her. Siden har vi ikke snakket om det igen og jeg har stadig ikke set fagforeningerne være deres ansvar bevidst.

Jeg sidder tilbage med følelsen af at mine arbejdsforhold, som kvinde, er mindre vigtige end mine mandlige kollegaers. En følelse jeg nok ikke er alene med.

Fagforeningernes magthavere har et ansvar for os alle sammen, også for at kvinder er ligestillet med deres mandlige kollegaer. Det er på tide at de bliver det ansvar bevidst.

Tags


Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *