– og vi er nødt til at snakke om det, ellers risikerer vi at flere ender i stressstatistikkerne!
Da tidligere sundhedsminister Magnus Heunicke takkede af d.16.december sagde han:
» Gennem et halvt år gik jeg til en psykolog cirka hver 14. dag, hvor jeg lærte at få mere ro i mine beslutninger og stole på ting i stedet for at tjekke alt 1.000 gange«.
Formålet med samtalerne var, ifølge ham selv, at gøre ham “langtidsholdbar” i en periode med ekstremt arbejdspres og svære beslutninger.
Ros til MH for at tale åbent om sit behov for psykologsamtaler i en ekstremt presset situation hvor pandemiens uforudsigelighed og hastighed bare steg og steg. Og ros for at han tog samtalerne med et forebyggende sigte og dermed tog vare på sin egen trivsel.
I følge den nationale sundhedsprofil 2022 er danskerne blevet mere stressede. Tallene viser at der er sket en stigning på 8,3 procentpoint i andelen af danskere med en høj score på stressskalaen, fra 20,8 % (2010) til 29,1 % (2022)
I min praksis møder jeg stadig flere ledere der er stressede over at skulle tage vigtige beslutninger i en uforudsigelig verden i hastig forandring . Omvendt møder jeg også arbejdspladser der udviser rettidig omsorg overfor lederne og medarbejderne og taler åbent om utilstrækkelighed, præstationsskam, sårbarhed og stress. Her er det ingen skam at trække i nødbremsen og bede om hjælp.
Det kan konflikte med ønsket om at fremstå som en pletfri arbejdsplads, at anerkende at ledere og medarbejdere kan blive så pressede, at de får brug for professionel hjælp. Omvendt, så er ingen virksomhed herre over deres omverden – og omverdenen er turbulent og i høj hastighed. Som statsministeren sagde d.11.3.2020 ; “Vi valgte ikke selv Corona, men vi vælger selv hvordan vi responderer på Corona”, sådan vælger en virksomhed heller ikke graden af uforudsigelighed og forandringshastighed i det omkringliggende samfund – men, som Magnus Heunicke vælger vi selv, hvordan vi responderer på det!.
Der ligger et arbejde forude for ledere, tillidsvalgte og arbejdsmiljørepræsentanter på både offentlige og private virksomheder, i at tale højt om sårbarhed, præstation og stress – så vi får skabt rettidig omsorg, dvs. en forebyggende indsats, fremfor flere mennesker der ender i stressstatikkerne.
Skriv et svar