Skal de svage borgere beskytte de stærke?

Udgivet

i

Hvis hensigten med den danske cannabislovgivning var at beskytte befolkningen mod misbrugsproblemer da den blev indført i 1955, så må man i dag konstatere at den er endt med at det er de svageste borgere som betaler prisen for at beskytte de stærkeste.
I min virke som psykolog på et rusmiddelcenter, har jeg mødt Nick som er en ung mand med en såkaldt “dobbelt diagnose”, for hans vedkommende et hashmisbrug og skizofreni.
Nick modtager kontanthjælp. I de gode måneder kan han få pengene til at holde en uges tid, men som regel er de væk efter få timer. Nick skylder penge sin pusher som altid får sine penge som den første. Når Nick ikke kan betale sin gæld, bliver han presset til at begå kriminalitet.
I den “blide end” skal han igen købe en smartphone på afbetaling som han
afleverer til sin pusher, og i den “hårde end”, bliver han kørt foran en bageri eller en tankstation med en kniv i hånden, og bliver bedt om at hente penge derinde.
Nick er godt kendt af politiet, og når de møder ham, bliver han ofte visiteret. Finder de en klump hash på ham, bliver den konfiskeret og så får han endnu en bøde.
Er det en god ting at Nik ryger hash? Næppe. Kan man tvinge ham i behandling? Nej. Vil en hårdere straf få ham til at lade være med at ryge? Ikke det mindste. Erfaringerne viser at selve i de lande som har dødsstraf for brug af rusmidler, forhindrer det ikke de meste udsatte borgere til at bruge dem.
Jeg har også mødt Lars, ikke som på et behandlingscenter, men i en helt almindelig social sammenkomst. Lars er en mand på 40 år som er ingeniør. Han har familie, hus og en god økonomi, og så ryger han et joint i nu og næ. Han har en god relation til sin pusher -som også er en pæn og venlig mand- som sælger ham hash af den bedste kvalitet. Lars har aldrig haft det mindste problem med politiet, og jeg tror ikke at det ville falde en eneste politimand i Danmark at undersøge om han evt. har et joint i bunden af sine lommer.
Hvis den nuværende lovgivning har som hensigt at beskytte befolkningen mod cannabis, så må man konstatere at den rammer fuldstændigt fejl. De særke borgere kan ryge uden det mindste problem, og de allersvageste bliver et let bytte for både pusherne og politiet. Imellem disse to grupper, har vi den store gruppe borgere som ikke ryger hash (eller så sjældent at det er ikke værd at tale om) og som ikke har brug for en lov for at forhindre dem at ryge.
I sin nytårstale sagde Mette Frederiksen  “Jeg vil hellere have, at de mest udsatte mennesker med stofmisbrug kan finde ro og omsorg”.
Skal man tage dette ønske alvorligt, så må man gentænke loven vedr. cannabis ud fra de svagestes synsvinkel, og hvis man ikke kan tilbyde dem brugbare løsninger til deres problemer, så, i det mindste, lade være med at tilføre dem ekstra problemer ved at kriminalisere deres misbrug.
Og hvis man alvorligt mener at en hård repressiv politik er vejen frem, så foreslår jeg at man begynder at give bøder til ludomaner som køber tipskuponer eller til cuttere som køber en hobbykniv.





Tags


Kommentarer

2 svar til “Skal de svage borgere beskytte de stærke?”

  1. Hans Biering Fonsbøl Avatar

    Hejsa,

    Et rigtig godt og velformuleret indlæg med en god skarphed og gode historier om levende mennesker. Det ville måske have vundet ved at der havde været afsnit med overskrifter.

    1. Eric Allouche Avatar
      Eric Allouche

      Hej Hans
      1000 tak for din positive kommentar. Hvad tænker du ift. afsnit og overskrifter? Hvordan skulle disse overskrifter lyde?
      Bh
      Eric

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *