Kan I huske barndommens snydepakker?

Udgivet

i

Har du prøvet som barn at finde en lille bitte ting, og dernæst pakke den ind i en stor papkasse med flot indpakningspapir og gerne med en stor rød silkesløjfe? Målet var at få fødselaren til at hoppe på snydepakken. Man sad spændt og ventede på at lag efter lag papir blev flået af kassen, indtil man fnisede henrykt, fordi det var lykkes at få “offeret” til at hoppe på spøgen. Eller den form for snydepakker, hvor der springer en trold op? En relativt uskyldig joke.

Straks værre er det, når man som menneske med psykisk lidelse bliver lovet en “patientrettighed” i form af behandlings-pakke angiveligt skræddersyet til lige præcis ens psykiske lidelse, og ud fra den bedste videnskabelige viden. Pakkerforløb der efter min bedste overbevisning på linje med snydepakkerne giver sig ud for noget, de ikke er. Det her er højaktuelt. – Flere og flere danskere diagnosticeres med depression eller får anden form for mentale problemer eller psykisk lidelse. Psykiatrien er under massivt pres, og man har netop skrevet en murstensrapport på over 200 sider, hvor problemerne foldes ud og med 37 faglige anbefalinger til en kommende psykiatriplan. Spørgsmålet er så om man har forholdt sig til behandlingspakkernes indhold og overordnede rammers tvivlsomme evidens og manglende videnskabelige grundlag? Det korte svar er nej! Det længere er, at man godt er klar over, der er problemer:

“Pakkerne er et afgrænset behandlingstilbud, hvor der er defineret en overordnet ramme for udredning og behandling, men selve det faglige
indhold indgår ikke i pakkerne
, og dermed repræsenterer pakkerne ikke – ligesom pakkeforløbene for kræft – en faglig standard for patientforløbet”(Fagligt oplæg til en 10 årsplan Sundhedsstyrelsen 2021)

Behandlingspakkerne i psykiatrien kom ind i 2012. Dengang var man inspireret af kræftområdet. Her var kræftpakkerne blevet en stor succes og udarbejdet efter den nyeste viden på området – og selvfølgelig løbende opdateret. Men hvad med pakkerne i psykiatrien? Bygger de på den bedste viden og evidens?

Fornyeligt blev jeg kontaktet af en meget frustreret psykologkollega Signe, der havde fået nyt job. Alt hvad hun vidste som psykolog om terapi kunne hun pænt lægge på hylden. Hun skulle tilbyde gruppebehandling ud fra et på forhånd defineret pakkeforløb – strikket sammen på en måde, som på alle tænkelige parametre stred med, hvad hun som psykolog havde af forskningsbaseret viden om psykoterapi. Men sådan spillede klaveret i det nye job i psykiatrien, og kunne hun ikke lide lugten i bageriet var der en vej – hoveddøren ud. Så Signe måtte side med 10 patienter i gruppeterapi – patienter der havde angst, depression og alt muligt andet. Ingen indledende samtaler for at finde ud af, hvad den enkelte havde behov for, men bare ind i gruppen. Flere patienter stoppede før tid, som f.eks. Camilla, der grundet angst ikke kunne holde ud at sidde i gruppen, og stoppede efter to gange. Camilla fik ingen hjælp og psykologen var dybt frustreret.  

Behandlingspakkerne bygger bl.a. på sundhedsstyrelsens retningslinjer, men læser man studierne bag disse – afdækkes en stor mangel på evidens. Både i forhold til pakkernes indhold og rammer.

Jeg forstår ikke, hvorfor pakkerne i psykiatrien ikke skal sammensættes ud fra bedste tværfaglige viden! Det ville vi da aldrig tillade inden for kræftområdet. Man lover mennesker med psykisk lidelse samme patientrettigheder som andre med fysisk sygdom. Men patientrettigheder i form af “snydepakker” uden reel tværfaglig viden og evidens bag, er ikke reelle rettigheder. Jeg ved godt at emnet er lidt tørt, men konsekvensen af, hvad jeg vil kalde “snydepakker”, er mangelfuld behandling, hvor mange ikke får et tilbud tilpasset deres unikke behov Det kan i sidste ende betyde død eller som minimum betyde alt for meget unødig lidelse, og tabte gode år for den enkelte. Måske er det på tide at anerkende, at man skal gentænke pakkerne i psykiatrien. Der er brug for langt mere fleksibilitet i behandlingen, så man kan tilpasse indhold og længde for det enkelte menneske. Blik for de reelle behov, som er baseret på en bedste viden vi har. – Vi laver jo heller ikke kræftpakker ud fra ” one size fits all”, og hvad vi lige mente måtte skralde an – med mere hensyn til kortsigtet økonomi end reel faglighed og evidens.

Tags


Kommentarer

2 svar til “Kan I huske barndommens snydepakker?”

  1. Mirjam Høffding Refby Avatar
    Mirjam Høffding Refby

    Vigtigt, og modigt

    1. Rose-Marie Mollerup Avatar
      Rose-Marie Mollerup

      Tak!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *