Behovet for psykisk hjælp stiger, men vi udnytter langt potentialet i nyere teknologi og mulighederne digital behandling åbner op for. Digital behandling skal inddrages, hvis vi vil have et sundhedsvæsen, hvor alle kan få den bedste behandling på rette tid og sted.
Forestil dig en verden, hvor du på tværs af kommune- og regionsgrænser kan få den rette og bedst mulige behandling til lige netop din mentale udfordring? Den verden er faktisk ikke langt fra virkeligheden, hvis vi formår at inddrage digitale behandlingsløsninger til mentale udfordringer og diagnoser i vores behandlingstilbud.
Vi som samfund får ikke hjulpet den enkelte borger, når behovet er størst, og det efterlader den enkelte til at finde rundt i en jungle af tilbud med varierende ventelister hos det offentlige, kommunale tilbud, private aktører og sundhedsforsikringerne.
Jeg mener, at vi bør inddrage digitale behandlingsløsninger på lige fod med fysiske behandlingsløsninger i det offentlige og private sundhedssystem, fordi vi i gentagne statistikker og undersøgelser ser, at mentale trivsel falder i flere befolksningsgrupper samtidig med ventelisterne stiger.
Fremtidens sundhedsvæsen
Derfor er det en god start, at Regeringen i foråret 2023 nedsatte en Sundhedsstrukturkommission, hvis formål er at udarbejde et beslutningsgrundlag, der fordomsfrit opstiller og belyser modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsnet. Modellerne skal understøtte et forebyggende og sammenhængende sundhedsvæsen med mere lighed og som er mere nært og bæredygtigt.
To af målene for strukturen på vores alle sammens fremtidige sundhedsvæsen er altså, at det er nært og bæredygtigt. Det nære sundhedsvæsen skal forstås således, at en borger har let adgang til behandling i eller tæt på hjemmet bl.a. ved udbredelse af teknologiske løsninger for nye behandlingsformer. Det bæredygtige kommer ind ved, at vi skal forebygge sygehusophold via forebyggelsesindsats af høj og ensartet kvalitet bl.a. ved at potentialer i ny teknologi indfries.
Behovet stiger dag for dag
I min hverdag sidder jeg som produktchef og ledende psykolog i en større dansk tech virksomhed, som tilbyder online terapi. Vi hjælper flere hundrede nye klienter hver måned. Derfor sidder jeg ofte med ved et forhandlingsbord med højtstående strateger i private virksomheder eller forgangspersoner, som fortæller mig, at efterspørgslen på psykisk hjælp og behandling er steget med 20%, 30% og 40% over de seneste år.
De tendenser understøtter offentlige kendte statistikker, som igen og igen viser stigende mistrivsel for mange befolkningsgrupper. Ventelisterne for psykologhjælp til unge er nu 26 uger, Sundhedsforsikringernes udgifter til mental og psykisk behandling er steget stødt de seneste år, og psykiatrien oplever at en stor procentdel af deres klienter får tilbagefald efter endt behandling.
Det vil altså sige, at vi psykologer både i det offentlige og det private poster milliardbeløb i at hjælpe, og vi fagpersoner løber solen sort for at hjælpe det enkelte menneske – men ventelisterne og behovet er stadig stiger hurtigere end vi kan løbe – så det vi plejer at gøre er altså ikke nok, og hvad gør vi så?
I min hverdag møder jeg dem, som ender med at blive klemt: mig, dig, din nabo og din datter, da 82% af os vil komme i behandling for psykisk sygdom ifølge overlæge og professor i psykiatri Lars Vedel kessing. Altså det enkelte menneske som har det psykisk svært og har brug for hjælp – nu.
Ideelt bør vi se på helheden af psykiske tilbud på tværs af psykiatri, kommune, region og private sundhedssikringer. Men lad os blot starte med strukturen på det offentlige sundhedsvæsen.
Digital behandling er vejen frem
Her er min appel til Sundhedsstrukturkommissionen, at vi skal indtænke digital behandling af psykiske udfordringer og diagnoser på lige fod med klassiske, fysiske behandlingstilbud. På den måde får vi et lige, nært og bæredygtigt sundhedsvæsen over hele landet, så vi kan sikre den rette behandling, til rette klient, på rette tid og sted.
Og det er hverken nyt eller farligt. Klinisk forskning både internationalt og nationalt gennem de seneste 30 år har nemlig vist evidens for og bevist god behandlingseffekt for en lang række psykiske diagnoser og udfordringer med og uden støtte fra en psykolog.
Vi har set ekstremt gode tiltag på dette allerede hos Center for Digital Psykiatri, Universistetsklinikker verden over samt private virksomheder både i indland og udland. I førstnævnte kan borgere søge gratis online behandling for angst, depression og spiseforstyrrelser. I undertegnede egen hverdag hjælper We.Cares platform og mange psykologer klienter hver dag med en bred vifte af psykiske udfordringer.
Når vi kigger ind i fremtiden sundhedsvæsen, kan vi altså ikke se bort fra at tænke ind, hvordan potentialer i teknologi kan inddrages, hvor det giver mening, når det kommer til psykiske og mental tilbud og behandling, for ellers kommer vi ikke til at kunne hjælpe det stigende behov.
Skriv et svar