En psykolog med ydernummer skal senest ved udgangen af 2025 være registreret i et kvalitetsnetværk – en organisering, der understøtter netværksdannelse og dermed bidrager til både læring, erfaringsudveksling og et sundt arbejdsmiljø.
Måske du allerede er en del af et velfungerende kvalitets (-lignende) netværk eller er du betænkelig ved at skulle være det på sigt?
Som ny med ydernummer skrev jeg til mine kolleger og byens psykiater om vi skulle mødes for, om muligt, at indgå i en slags arbejdsfællesskab. Der kom et enkelt venligt afslag tilbage, men flertallet svarede slet ikke på min henvendelse. Det var selvfølgelig en skuffelse.
En ny psykiater inviterede til velkomstreception og jeg dukkede op. Vi faldt straks i snak og et arbejdsfællesskab var skabt.
Jeg, og alle andre psykologer i området, fik en mail fra en kollega, der ville starte egen praksis og var lidt usikker på hvordan man gør det. Jeg svarede, som den eneste viste det sig, og inviterede Anna på en kop kaffe for at høre om hendes planer. Det endte med at hun 3 mdr. senere sagde sit arbejde op og flyttede ind i et ledigt lokale i min praksis. Året efter var hun ”flyveklar”, søgte og fik ydernummer og flyttede i egen praksis.
½ år senere fik Dorte ydernummer, og hun blev inviteret med i gruppen og sagde ja. Sådan er vores gruppe gradvist vokset og tæller nu 8 ydernummerpsykologer og 1 ydernummerpsykiater. Dorte har for vane at fortælle, at den kop kaffe med os, fik hende til at lægge planerne om at gå på pension på hylden.
Da vi skulle akkrediteres, støttede vi hinanden i processen og fejrede det når vi var blevet godkendt.
Vi kommer med vidt forskellige erfaringer, hvilket vi alle ser som en fordel og en mulighed for at tilbyde vores klienter relevant behandling inden for en overskuelig tid. Vi henviser til hinanden og ved behov for psykologskifte sker det med hjælp fra hinanden.
Opstår der udfordringer i hverdagen, så er vi kun en opringning eller en mail væk. I et enkelt tilfælde har der været behov for akut krisehjælp til en kollega efter et ubehageligt møde med en trængt klient. Så smider vi hvad vi har i hænderne og kommer vores kollega til undsætning med det samme. Og som noget selvfølgeligt følger vi op på den oplevelse. Ingen skal føle sig overladt til sig selv, selv om vi har hver vores klinikadresse.
Vi mødes til gensidig supervision 1 gang om måneden, hvor vi spiser sammen, drøfter ventetid og mulighed for at aflaste hinanden.
Udover den gensidige supervision modtager ekstern gruppesupervision, hvor vi bruger vores egne livsomstændigheder som supervisionsemner.
Ligesom vi deltager i konferencer, seminarer, Regionsmøder og møder i DP sammen.
Vi deltager i hinandens fødselsdage, hjælper med børnepasning og lægger ører til familiære udfordringer. Seneste sociale aktivitet var babyshower.
Vi taler ofte om, at vi har været heldige at finde hinanden og har planer om at tage en weekend sammen, så vi kan blive endnu mere fortrolige med hinanden.
Vi mødes to gange årligt med repræsentant for de praktiserende læger, leder af PPR, repræsentant for psykologerne på ungdomsuddannelserne i vores område, headspace og TUBA samt to politikere fra kommunalbestyrelsen, hvor det primære fokus er kommunens børns og unges trivsel og udvikling.
Det er mit håb med dette debatoplæg, at du få lyst til at bidrage til debatten med dine tanker, erfaringer og evt. bekymringer om udsigten til at skulle registreres i et kvalitetsnetværk ved udgangen af 2025.
Skriv et svar