En nytårstale til Mette Frederiksen: Den tidlige børne – og familieindsats skal starte før fødsel

En nytårstale til dig Mette Frederiksen: Den tidlige børne- og familieindsats skal starte før fødsel

Af Anna-Katherine Højland: Privatpraktiserende perinatalpsykolog, supervisor og underviser. Cand.psych.aut., Specialist i klinisk børne- og ungepsykologi & klinisk psykologi, jordemoder, sonograf & forfatter.

Godaften & Godt Nytår!

I to nytårstaler har du direkte anvendt muligheden for at tale om forhold af dele af hele familiedannelsesområdet; først om at ville være børnenes statsminister (1. januar 2020) og senest for blot få dage siden (1. januar 2024) om hjælp til fertilitetsbehandling, herunder også til barn nr. 2 for de mennesker, der lider af reproduktive udfordringer og sygdom.

Det er glædeligt.

Jeg vil gerne i dette indlæg tale om det perinatalpsykologiske speciale og dermed pege dit blik i den retning Mette Frederiksen.

Det periantalpsykologiske speciale

Det perinatalpsykologiske speciale er vigtigt for vi sammen tværprofessionelt kan bidrage til at få ufødte børn, nyfødte, spædbørn og deres forældre og hele familier i trivsel og god udvikling og dermed hindre og reducere forekomsten af psykisk mistrivsel, mentale helbredsudfordringer og mental sygdom.

Perinatalpsykologien handler bl.a. om alle de naturlige og også de komplicerede, behandlingskrævende psykologiske processer der knytter sig til at danne familie, være gravid, føde, være ufødt barn og nyfødt barn og at skabe en sund forældre-barnrelation.

Psykologisk ekspertise er fraværende på stort set alle fødesteder i Danmark

”Ja, jeg har en tid til jer her og nu. Vi mødes kl 10 i morgen i klinikken”, svarer jeg manden der er helt nybagt far og som helt grådkvalt ringer til mig for at få en akut tid til ham, hustruen og barnet 2 uger gammelt. ”Er det korrekt, at du godt kan en søndag?” ”Ja – jeg samler alle akuthenvendelser om søndagen i klinikken”.

Manden der ringede for hjælp til hans hustru og den helt nye familie var i alvorlig psykologisk krise og svært påvirkede af et traumatisk graviditets – og fødselsforløb. De rakte ud efter hjælp i det etablerede system, men fik ikke rettidig hjælp.

De var desperate i forbindelse med de var blevet forældre til et barn efter 5 års fertilitetsbehandling og med en traumatisk oplevelse i forbindelse med graviditeten, fødslen og de to dage på barselsafdelingen inden de blev udskrevet.

De anede ikke hvor de skulle søge hjælp. De havde forsøgt alle vegne. Chefens kone, der var psykolog, havde henvist dem til mig.

Jeg har mangeårigt hjulpet i sager som disse og lever dagligt af det og har travlt. Familier med behov for psykologisk hjælp er mange.

Meget kan dog hjælpes tidligere om vi tværprofessionelt og sammen udvikler svangreomsorg og fødselshjælp og løfter blikket på inddragelse af perinatalpsykologer og deres ekspertise og systematiske henvisningsmuligheder hertil.

Den tidlige børne – og familieindsats skal starte før fødsel

Jeg har tidligere talt om, at den tidlige børne og familieindsats bør starte før fødsel (Oplæg ved Høring i Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg 10. maj 2017) og tidligere offentligt udtalt, at vi i Danmark har en forældet svangreomsorg og fødselshjælp (Politiken 19. dec. 2020).

I forlængelse af din nytårstale Mette Frederiksen, vil jeg komme med en perinatalpsykologisk, kort nytårsappel til dig.

Med afsæt i snart 30 års klinisk erfaring som jordemoder og psykolog ved jeg, at gravide, fødende og nye familier har hårdt brug for også psykologiske indsatser (psykologisk screening, udredning og behandling) før og lige efter graviditet og fødsel og hårdt brug for psykologisk opfølgning i barnets første leveår.

Jeg ved også, at mange professionelle i feltet selv mangler krisepsykologisk hjælp, psykologisk supervision, undervisning og kompetenceløft i det felt, hvor der de seneste årtier er kommet massive mængder af nye viden til takket være solid forskning.

Jeg ved, at regningen for uidentificerede og ubehandlede psykologiske problemstillinger vedrørende fertilitet, graviditet, fødsel og barsel er høj og blandt mange andre forhold også bidrager til den stigende mistrivsel hos børn og unge og hele familier på kort og lang sigt.

Tillige ved vi, at den unge generation er i stor psykisk mistrivsel og at de netop er de næste gravide og nye familier i Danmark. Vi ved derfor også, at psykologiske udfordringer i familiedannelsesområdet venter os forude og i stigende omfang.

Mette Frederiksen – Løft blikket og øg ambitionerne

Familiedannelsesområdet er samfundets vigtigste genstandsfelt.

Løft svangreomsorg – og fødselshjælp og opfølgning af nye familier til verdens bedste forebyggende og tidlige, tværprofessionelle børne -og familieindsats.

Der er hårdt brug for det.

Familier, ufødte og nyfødte børn, forældre og familier lider fordi der mangler perinatalpsykologisk ekspertise i Danmark i svangreomsorg og fødselshjælp og opfølgning fra fødsel.

Mental sund familiedannelse sker ikke af sig selv.

Jeg vil hermed opfordre dig til, at løfte blikket og ambitionerne højere endnu og sikre udviklingen af en national plan til sikring af hjælp til den bedste mulige mentale, psykologiske sundhed for ufødte børn, spædbørn og familier i familiedannelse og dermed for adgang til psykologisk screening, udredning og behandling.

Der skal sikres systematiske henvisningsmuligheder til specialiserede psykologer fra jordemødre, læger og sundhedsplejersker og sikres mulighed for gratis psykologhjælp til gravide, der psykologfagligt/tværfagligt vurderes at have behov herfor.

Tidlig indsats kan ikke ske tidligt nok!

Der skal sikres muligheder for kompetenceudvikling af sundhedsprofessionelle vedrørende periantalpsykologisk viden og sikres udvikling af psykologer med speciale i perinatalpsykologi. Sidstnævnte forhold er jeg selv aktuelt i fuld gang med at udvikle.

For ja, børn og nye kommer til verden og vi skal hjælpe mennesker med reproduktive sygdom og fertilitetsudforinger med at få børn.

Men det er ikke nok.

Vordende og nye familier skal samtidigt sikres rettidig og højt specialiseret psykologisk ekspertise under processen med at skabe en familie, bære og føde et nyt liv og sikre dets trivsel, udvikling og omsorg.

Hele familier skal sikres let adgang til hjælp med at være og blive familier i mental trivsel.

Vi har tilgængelig viden om hvordan – dog eksisterer der en alvorlig, dyb kløft mellem hvad vi ved og hvorledes der handles i frontlinjen i forhold til gravide, fødende og nye familier.

Psykologiske udfordringer og sygdom eksisterer i forbindelse med graviditet og fødsel

Graviditet er ikke en sygdom, siges det i folkemunde og endda forsat blandt professionelle i feltet.

Nej – graviditet er ikke en sygdom – omend det netop er den tid af livet, hvor vi ved, at vi mennesker har den allerstørste risiko for mentale helbredsudfordringer og psykisk sygdom. Dette er relativ ny viden for mange.

Dette faktum må tillige ses i lyset af, at graviditet er en stor eksistentiel mulighed, eksistentiel byrde og betyder nødvendige og eksistentielle revurderinger for de kommende forældre. Graviditet og fødsel er også den hastigste menneskelige transitionsproces nogen mennesker kan opleve.

Perinatalpsykologiske og mentale helbredsudfordringer og belastninger er hyppige og oversete. Graviditet, fødsel og barsel er ikke kun altid naturlige processer, hvor vi er fritaget for psykologiske udfordringer, belastninger og psykisk sygdom.

Samtidigt ved vi, at unges mistrivsel er høj – og det er som sagt den del af baggrundsbefolkningen, der kan forventes at blive gravide i nær fremtid.

Appel: Gør svangreomsorg og fødselshjælp til en tidlig, systematisk børne -og familieindsats

Kære Mette Frederiksen – gør Danmarks svangreomsorg- og fødselshjælp og hele familiedannelsesområdet til verdens bedste tidlige børne- og familieindsats ved også at inddrage højt specialiseret psykologisk ekspertise, der systematisk, landsdækkende er tilstede under graviditeten, før fødslen og i barnets første leveår.

Netop i denne tid af menneskers liv grundlægges fysisk som psykisk sundhed på kort og lang sigt -og det kan medvirke til at skabe sunde familiedannelsesprocesser, der kan medvirke til at reducere mistrivsel, omsorgssvigt og fejludvikling.

Mental sund familiedannelse sker ikke af sig selv. Udviklingen af en mental sund forældre-barnrelation og tryg tilknytningsudvikling sker ikke af sig selv.

Mange vordende og helt nye familier er påvirkede af uidentificerede, udiagnosticerede og ubehandlede mentale helbredsproblemer med store konsekvenser for også deres børn og relationsudviklingen.

Disse psykologiske problemstillinger og mentale helbredsudfordringer er større i hyppighed end de somatiske komplikationer man screener for i svangreomsorg og fødselshjælp.

Således står den mentale sundhed forsat og fuldstændigt i skyggen for fokus på somatiske tilstande og mulige komplikationer i svangreomsorg og fødselshjælp.

Vi må simpelthen nu udvikle den danske svangreomsorg og fødselshjælp til next level, og inddrage alt vi ved der kan betyde, at vi arbejder med den tidlige børne – og familieindsats også før fødsel.

Det vil indbefatte systematisk psykologisk ekspertise, supervision og undervisning af professionelle i feltet i frontlinjen, systematisk psykologisk screening, udredning og behandling af gravide familier for perinatale mentale helbredsproblemer og at vi f.eks. behandler fødselsangst, perinatal depression, traumatiske graviditets- fødsels – og barselsforløb og yder krisepsykologisk ekspertise når noget går galt.

Det vil indbefatte psykologer involvereret i at supportere jordemødre, læger og sundhedsplejersker i psykologisk svangreomsorg, fødsels- og familiedannelsesforberedelse.

Vi ser ind i nye år fremover.

Jeg ønsker mig din næste nytårstale indeholder følgende:

Vi har nu en national handleplan klar i familiedannelsesområdet – der sikrer perinatalpsykologisk hjælp til gravide, fødende, ufødte børn, spædbørn og deres familier – uanset hvordan barnet og familien er blevet til og uanset familieform.

Lad os sammen hjælpes med at passe godt på vores gravide, små nye borgere og deres familier.

Tidlig indsats kan ikke ske tidligt nok!