Jeg har beskæftiget mig med traumatiserede flygtninge gennem hele mit uddannelses- og arbejdsliv. Jeg har haft tusindevis af samtaler med mennesker, hvis mod og overlevelsesdrift har imponeret og berørt mig. Mennesker, som gang på gang har været konfronteret med menneskelighedens mørkeste sider, og som alligevel efterfølgende har været i stand til at leve fulde liv med kærlighed, tillid og indimellem endda håb for fremtiden. De har dog også alle haft dybe ar på sjælen og i mange tilfælde ar så dybe, at de kunne kaldes en Posttraumatisk belastningsreaktion. Jeg har altid gjort mit bedste for at hjælpe disse mennesker. Jeg har arbejdet evidens- og manualbaseret og freestylet, når det var nødvendigt. Jeg har haft de dygtigste og mest empatiske kollegaer med mig på rejsen, som hver dag har gjort deres bedste for at yde behandling og støtte til en patientgruppe, som ellers ofte falder mellem forskellige stole i behandlingssystemet. Og jeg kan med sandhed sige, at vi har gjort en forskel. I nogle tilfælde endda forskellen på liv og død.
Og hvorfor så dette indlæg? Årsagen er, at meget af den mistrivsel, jeg oplevede hos mine patienter, ikke skyldtes traumatiske oplevelser i fortiden, men snarere den førte politik i Danmark. At den kunne være undgået. Danmark har, særligt med det såkaldte paradigmeskifte fra 2015 og 2019, gjort det til et erklæret mål at mindske permanent ophold for flygtninge i landet. Uden at gå for meget i detaljer er kravene til permanent opholdstilladelse i Danmark i dag så høje, at det, for de fleste flygtninge, aldrig bliver en mulighed. I stedet må man slå sig til tåls med det, jeg kalder permanent midlertidighed. En midlertidig opholdstilladelse til flygtninge i Danmark har som regel en varighed på et til to år. Hver gang, opholdstilladelsen udløber, skal sagen revurderes, og hver gang er der en risiko for, at Udlændingestyrelsen vurderer, at betingelserne for den midlertidige beskyttelsesstatus er ændret, og at opholdstilladelsen derfor kan inddrages. Det var det, vi så eksempler på, da Damaskus-regionen i Syrien i 2019 vurderedes at være sikker, og knap 200 syriske flygtninge i Danmark fik inddraget deres opholdstilladelser.
Vi har i Danmark sat os mellem to stole, når det kommer til integration af flygtninge. Ifølge Danmarks Statistik har 114.000 mennesker ophold i Danmark grundet asyl. Det er potentielt 114.000 mennesker, som vi har valgt at tilbyde beskyttelse, fordi de har en velbegrundet frygt for forfølgelse i deres oprindelsesland, men som vi reelt ikke tilbyder hverken tryghed eller sikkerhed, fordi de må leve fra den ene fornyelse til den næste. Det er uordentligt, og det er dyrt, for det påvirker flygtninges fysiske og psykiske helbred og forringer mulighederne for at bidrage til og integrere sig i det danske samfund. Derfor skal vi i fremtiden være hurtigere til at tilbyde tryghed og sikkerhed i form af permanent opholdstilladelse til mennesker med beskyttelsesstatus i Danmark. Vi skal løfte vores ansvar og investere i udvikling og trivsel hos en befolkningsgruppe, som sjældent repræsenteres i diskussioner om sundhed og forebyggelse.
Skriv et svar