Ingen leder stræber efter et højt sygefravær, de bør derfor støttes og hjælpes i den forebyggende indsats, og de bør kunne regne med hurtig hjælp og støtte, når sygefraværet flytter ind på arbejdspladsen.
For nyligt kunne TV2 Østjylland fortælle, at sygefraværet i Aarhus Kommune boomer. Kommunen har ellers været kendt for at nedbringe sygefraværet, blandt andet gennem uddannelse af lederne i sygefraværshåndtering.
I oktober 2022 viste en analyse fra SMVdanmark, at de danske social- og sundhedshjælpere og -assistenter i gennemsnit at sygemelder sig i 20,9 dage om året. Analysen konkluderer bl.a. at “..årsagen til sygefraværet er ikke kun bakterier og vira. Meget tyder på, at den lokale ledelse selv har ret stor mulighed for at påvirke fraværsniveauet..”
Men – hvordan hjælper og støtter vi lederne bedst i denne proces?
Er svaret en bedre uddannelse af lederne? eller skal vi satse på støtte til lederne, når sygefraværet flytter ind på arbejdspladsen?
Forleden var jeg til møde med en række andre erhvervspsykologer i mit netværk, og rundt om bordet var der bred enighed om, at vi møder få ledere der er så veluddannede i ledelse, som lederne i den offentlige sektor.
Så – mere uddannelse er næppe det endelige svar.
I mit arbejde møder jeg kommunale arbejdspladser som satser på hurtig, behovsstyret og relevant hjælp til de ledere og medarbejde, som har brug for hjælp, NÅR de har brug for hjælp, til håndtering af sygefraværet. Det kalder jeg for “rettidig omsorg” for lederne. Det skaber en kultur, hvor det bliver trygt at bringe problemerne frem, da der ophobes erfaringer med, at man bliver mødt med hjælp og støtte, når behovet er der. Man lærer gennem erfaring.
I indeværende uge har jeg været bisidder for to medarbejde i organisationer, hvor der ikke er tradition for individuelle løsninger, som beskrevet ovenfor. Her havde lederne været kursus og i begge tilfælde skulle medarbejderen svare på spørgsmål, udfra en skabelon. Det var resultatet af ledernes uddannelse i håndtering af fravær. Skabelon, fremfor nærvær.
Medarbejderne sad tilbage med en følelse af, at være blevet “kørt over”, for medarbejdere er ikke éns, og ikke alle passer ind i skabeloner, som stammer fra et kursus. Jeg tror bestemt heller ikke at lederne var godt tilpas og følte sig hjulpet, i situationen – men de gjorde det som de havde lært.
Måske skulle beslutningstagerne flytte fokus lidt fra generel lederuddannelse og istedet hjælpe og støtte de som har brug for det, når de har brug for det, på den måde, som de har brug for det. Det skaber tryghed, åbenhed, tillid og tidlig forebyggelse.
Skriv et svar