Sådan passer du bedre på dine kære

Udgivet

i

Vi kan blive endnu bedre til at passe på hinanden, når vi rammes af svære livsomstændigheder. Ofte siger vi til den ramte: “Sig til hvis du har brug for hjælp”, men det er sjældent egentlig en hjælp.

Vi ønsker alle at passe på vores venner og familiemedlemmer, men når disse rammes af svære omstændigheder såsom kræft, sorg eller anden ulykke, så hører jeg ofte fra de ramte, at personerne omkring dem bliver rådvilde og trækker sig. De ramte oplever, at deres relationer udtrykker omsorg og velvilje ofte udtrykt i sætninger såsom: “Sig til hvis du har brug for hjælp”. Der er bestemt en positiv hensigt, når vi siger det, men for den ramte er det ofte meget svært at række ud efter hjælpen selv, og derfor skal vi gøre noget andet.

Vi rammes alle af ulykke fra tid til anden i vores liv, og det gælder selvfølgelig også for dem omkring os. I disse svære stunder, er der mange, som er for alene med deres situation. Hvert år rammes alt for mange af kræft, endnu flere rammes af sorg fordi de har tabt en nær, flere og flere rammes af psykisk mistrivsel og sygdom og der er mange andre situationer, som kan gøre, at vi har særlig gavn af støtte og hjælp fra vores nærmeste.

I min klinik på Falkoner Allé møder jeg hver dag mennesker, der har det svært. Årsagerne er mange og forskellige, men noget der går igen i deres beretninger er, hvor stor betydning deres relationer har, og hvor ondt det gør, når disse relationer bliver fjerne eller hvor godt det gør, når de er tætte. 
Aktuelt har jeg f.eks. et forløb i gang med en kvinde, lad os kalde hende Fie, som er i behandling for kræft. Fie bor alene, men har lidt familie og nogle venner. At gå i et kræftbehandlingsforløb er ofte virkelig hårdt: Man bliver svagere, har meget lidt energi, kæmper med at kunne spise og overskuddet til at varetage de daglige gøremål er ganske lille. Meget af hendes tid går med at være alene og prøve at tvinge sig selv til at få disse ting gjort. Hendes familie og venner siger alle velmenende, at hun “bare skal sige til, hvis hun har brug for hjælp”, men det er svært. For svært faktisk. Så hun bider tænderne sammen, og kæmper sig igennem en dag ad gangen. 

De fleste af os er vant til at kunne klare os, og det forventes også meget i vores kultur, at vi klarer løjerne selv. Er man vant til det, er det svært at være “svag” eller svækket. Overfor omgivelserne ønsker man heller ikke at være til ulejlighed, og som Fie siger: “De andre har jo også travlt i deres liv.” 
Så det kan være vældigt svært at bede om hjælp, og det kræver at man overvinder sig selv, at man tør ulejlige folk og i det hele taget har overskud til at finde frem til, hvilken hjælp man kan bede om og har brug for. For de fleste af dem jeg taler med, er det for svær en opgave.

Vi er mange, der har mennesker omkring os, der gennemgår noget svært. Hvis du gerne vil hjælpe din ven eller dit familiemedlem eller måske bare din nabo, så tilbyd din hjælp konkret. Det kan f.eks. Lyde som: “Jeg laver en stor portion lasagne i aften, og så kommer jeg forbi med et stykke til dig i morgen.” Eller “Hvornår er din behandlingsaftale, jeg vil gerne køre dig derhen.”, “Hvis du ikke har nogen, som kan sidde med dig til lægesamtalen, så deltager jeg.” Jeg har en ven, som hvert år tager forbi en kammerat med aflagt tøj til kammeratens søn, fordi kammeraten kæmper med kronisk depression. Han ringer blot på døren og afleverer tøjet. Meningen med de her mere pågående måder, at tilbyde hjælp på er, at det skal gennemtrænge den ramtes modstand mod at være til ulejlighed, og heller ikke kræver at vedkommende selv skal række ud. De skal ikke sige ja eller selv bede om hjælpen, men man sætter dem i en situation, hvor det næsten er uhøfligt at sige nej. På den måde kan den ulykkesramte læne sig tilbage og blot tage imod. Den gode nyhed er, at det efterfølgende bliver nemmere at bede om hjælp, når først ens pårørende har bevist, at det gør dem glade at hjælpe.

FAKTA BOKS

8 Gode råd til at hjælpe

  • Brug dit kendskab til personen. Alle mennesker er forskellige og gode råd gælder aldrig alle.
  • Tilbyd din hjælp til noget bestemt
  • Vær opfølgende
  • Vær opmærksom på, at de fleste stadig tynges af deres forløb lang tid efter situationen opstod. Så giv også din opmærksomhed 1, 2, ja selv 5 år efter.
  • Hjælp med det, som du selv er god til. Man kan være god til at lytte, til noget praktisk eller god til at planlægge mv. Du vil selv føle dig bedst tilpas, hvis du gør det, som du selv er god til.
  • Hjælp gerne med det praktiske såsom mad, indkøb og rengøring og ellers bare med dit gode selskab.
  • Din ven eller familiemedlem sætter helt sikkert pris på dit selskab, men hold øje med tegn på træthed og lad være med at blive hængende alt for længe.
  • Spørg folk om de vil have gode råd før du giver gode råd, og vær også ok med det, hvis den ramte afviser dit råd. 

Tags


Kommentarer

Ét svar til “Sådan passer du bedre på dine kære

  1. Birgitte Ørnstrup Avatar
    Birgitte Ørnstrup

    Ja det kan forståelig nok føles helt uoverkommelig at række ud, når man selv er ramt, og det at gøre noget nyt eller ekstra kræver energi. Fra mit ståsted i børnepsykologien, så ser jeg, at når ramte mennesker også er forældre, kan det ydermere være ekstra vigtigt at række ud og tilbyde hjælp til det almindelige liv, der netop er så vigtigt i tider med uro og stress.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *