Den hjemløse abe.

Der er flere hjemløse aber som springer rundt i samfundet. Det er specielle aber. Aber som ingen vil have, og slet ikke på deres skuldre.

En af de hjemløse aber som vi hører meget om, hedder noget så kedeligt som ‘ Stigende sygefravær relateret til stress’. Den er udbredt det kommunale område – på hospitaler og i plejesektoren.
Som flere kommunalt ansatte erfarer, vokser andelen af stressrelaterede sygdom hurtigt. I de seneste måneder, særligt hurtig på landets folkeskoler.

Når jeg står i min klasse med forventningsfulde øjne rettet imod mig, glæder jeg mig til at lære dem noget nyt. Jeg elsker at se dem vokse med opgaverne til unge selvstændige mennesker. Alle ,kan jeg se, har de deres egen personlighed, deres særlige styrker og udfordringer. De som har krudt i kroppen lykkes fordi de ekstra varme hænder tager dem i hånden – støtter og hjælper dem.

Men jeg ser også de varme hænder blive ramt. Af flere krav, flere arbejdsopgaver og mindre tid – De bliver syge af at ville det godt. Jeg oplever nogen tid senere en kollega blive ramt. I den følgende tid uden de ekstra hænder og med flere vikartimer, mærker jeg også det stigende press, og håber jeg holder…

Når vi bliver strukket til vores yderste og lidt mere, knækker vi nemt – Der er ikke mere elastik. Knækker den ene, smækker det den næste. Det er den triste virkelighed som rammer lærerne og elevernes hverdag.

De nye tal for lærernes sygefravær taler deres eget sprog – I København er sygefraværet steget med cirka 31 procent, mens det i Odense er steget med omkring 40 procent. For Aarhus er tallet omkring 26 procent.

De flere undevisningstimer og mange opgaver som den nye reform kræver gør ondt, selv om den vil gøre det godt. Politikerne smider aben til kommunen. Kommunen smider den videre til skolelederne som kæmper med at få det hele til at hænge sammen.

Der skal handles nu, hvis vil vil have gode undervisere med overskud og professionalisme tilbage til vores skoler. Det gule advarselslamper fra de svenske skoler blinker insisterende.

Hvem skal have aben?