Jeg er en af de dårlige lærere

Jeg er en af de dårlige lærere, og jeg er ikke alene. Mine kolleger er også med i gruppen af dårlige lærere. Den brølende nation dømmer os ikke på vores pædagogik eller på vores faglighed. Vi bliver dømt ude, fordi vi er ansat i folkeskolen: ” De gode lærere får ansættelse i privatskolerne, til sidst er kun de dårligste lærere tilbage i folkeskolen”.

Jeg har gennem årene, sagt farvel til en del kolleger, der fik ansættelse på privatskolerne. Allerede efter seminariet fik flere, jeg læste sammen med, ansættelse på private skoler. Jeg kan ikke få øje på, at de er dygtigere, end os der stadig er i folkeskolen. Deres karakterer på seminariet var ikke højere, deres faglighed og arbejdsomhed ikke større, og deres pædagogik har ikke været bedre, end gennemsnittets. Alligevel bliver de dømt inde som ”de gode lærere”, i modsætning til folkeskolens ”dårlige lærere”.

Jeg har selv haft overvejelser om at søge væk. Jeg har de økonomiske rammer til at tage en anden uddannelse. Jeg har også muligheden for at finde en privatskole og flytte mig selv og mine bogreoler til en anden by. Der er som sådan ingen bånd, der binder mig fast til folkets skole. Et andet job end lærerjobbet er udelukket. Jeg har ledt men finder intet sted noget arbejde, der giver mig mere mening eller større glæde.

Hvad folkeskolen angår, så trives jeg med forskelligheder. Jeg kan lide brune børn, og jeg kan lide hvide børn. Jeg kan lide børn, der dufter af Ariel, og jeg kan lide børn, der dufter af – noget andet. Jeg kan lide børn, der sætter sig ned og motiveret går i gang med deres opgaver, og jeg kan lide de børn, der har noget vanskeligere ved at opfylde kravene om stillesidning.     

” Kan man blive fritstillet på grund af uduelighed ? ” spurgte en meget kompetent kollega den anden dag. Min kollega følte sig uduelig. Det er vi mange, der gør. Ikke fordi vi er dårlige til vores arbejde, men fordi krav og rammer ikke hænger sammen og fordi lærere i folkeskolen ganske massivt får beskeden ” Du er en af de dårlige lærere”.

Har nogen overvejet den mulighed, at det ikke er de dårlige lærere, der bliver tilbage? Har nogen overvejet, at de der bliver, og holder fast i folkeskolen, gør det af loyalitet og glæden ved at møde forskellige børn, brune, hvide, arielduftene – og så de andre?