I seng med Thomas Mann

Jeg har et problem. Jeg har bestilt en roman, som vi skal læse i min 8. klasse efter jul. Det er en ret ny roman, og den har fået fine anmeldelser. Og det er vigtigt, det der med at læse nyere ungdomslitteratur, så i og for sig er det fint nok. Mit problem er bare, at jeg ikke har læst romanen.

Jeg har læst mange romaner i mit liv. En del har fundet vej til min undervisning, og en del ender også som hovedværker, når jeg skal til afgangsprøve med mine klasser. De fleste af de romaner, jeg har læst, er aldrig kommet så langt.

En roman skal have en vis lødighed for at kunne bruges i undervisningen. Jeg skal kunne tænke den ind i et forfatterskab, eller i det mindste et tema. Eller bare kunne finde en paralleltekst, som eleven har mulighed for at få noget ud af til en afgangsprøve. Derfor er det ikke alle romaner, der når så langt som til at kunne bruges i undervisningen.

Bevares, hvad der nu galt med ”Zappa”, spørger du måske? Jaaaa… Det er ikke fordi, der er så meget galt med ”Zappa”. Eller ”Det Forsømte Forår” for den sags skyld. Der er bare det, at vi også skal læse nyere ungdomslitteratur i skolen.

Og det er altså det, jeg har tænkt mig. Lige bortset fra, at jeg altså ikke har fået læst den der roman, som jeg har bestilt hjem. I gamle dage, altså før jeg blev ramt af lov 409 og krav om, at jeg skulle spendere hele min amputerede arbejdstid på skolens matrikel, havde jeg aldrig bestilt en roman hjem i klassesæt, uden at have læst den. Og uden at have udarbejdet arbejdsopgaver til den.

Det blev jeg så nødt til nu, og jeg så min skolebibliotekar dybt i øjnene, da hun sagde, at den var god, og at der var en masse at arbejde med. Og så bestilte jeg den. Og tænkte, at jeg måske fik tid til at læse den… inden jul… Eller noget…

Og inden min forberedelsestid krympede i politikernes kogevask, så arbejdede jeg bare. Hele tiden nærmest. Det flød lidt sammen, hvad der var arbejde, og hvad der var fritid. Og det sidste, jeg gjorde søndag aften, var at tjekke intra for beskeder, så jeg var klar til mandag morgen. Og bagefter kunne jeg da godt finde på at tage en ungdomsroman med i seng. Det var jo næsten ikke arbejde…

Men nu, hvor jeg hører vendinger som; ”Du er normaliseret” og ”Du skal ligne alle andre faggrupper”, har man, ved at få mit arbejde til at lige en industriarbejder fra 50’ernes virkelighed, med eet snuptag fjernet hele mit professionelle råderum, og så er det ikke det, jeg gør. I aftes tog jeg Thomas Mann med i seng. Noget, der på ingen måde kan bruges i skolen. Og det er dejligt at læse Thomas Mann. Og aldrig har jeg haft så meget fritid til at strikke og læse og støvsuge og skrive blogindlæg, og tænk, jeg anede ikke, at man kunne have så meget fritid.

Men, jeg har altså et problem. For jeg når ikke at læse den roman, inden den ligger der efter jul. Ikke hvis jeg skal gøre det i min arbejdstid, siddende ret op og ned ved mit nye hæve-sænkebord i udskolingens næsten færdige kontorlandskab. Og hvordan underviser man i en roman, man ikke har læst? Aner det ikke? Måske kan jeg nå at bestille ”Zappa” hjem alligevel? 1977 er alligevel ikke længe siden…