Jeg ku´ godt, men jeg vil ikk´!

Jeg kunne godt fortælle om manglende tid til lærer/pædagogsamarbejdet, højt sygefravær og alt for få vikarer. Jeg kunne også berette om IT-systemer, der ikke virker eller arbejdsforhold, som kun få danskere ville acceptere.

Jeg kunne godt, men jeg vil ikke.

Jeg vil hellere fortælle om de 80 kolleger, jeg hver eneste morgen hilser på, når jeg møder på mit arbejde.

De smiler og griner. De glæder sig til at komme i gang med dagens arbejde, og skulle der være antydning af frustration, stress eller dårlig samvittighed blandt dem, så bruger de hinanden til at holde hovedet oven vande – de hjælper hinanden. De bliver ved med at insistere på at gøre et godt stykke arbejde.

Jeg vil hellere fortælle om de forældre, der hver dag sender deres dejlige børn i skole – hen til mine kolleger og mig.

De har tillid til os. De ved, at vi vil bøje os forlæns og baglæns for, at netop deres barn får en god dag og udvikler sig. De forældre, som en gang imellem sender en kage med deres barn i skole – bare fordi, de havde lyst til det.

Jeg vil hellere fortælle om små ting, der lykkes:

Én bliver i stand til selv at tage bukser på, en anden til at tælle til 20. En tredje lærer at vælge mellem to stykker legetøj og en fjerde at læse små ord. Sådan er der lidt hver dag. Det er skønt.

Jeg elsker mit job og mit fag – og det bliver jeg ved med – også selvom andre måtte synes, at jeg ikke laver en skid, går tidligt hjem eller holder lang sommerferie.

Jeg elsker mit job – elsker du dit?