Tiden går, klokken slår – er du gået i stå?

Jeg savner tid i min hverdag til mit arbejde – gør du?

Jeg har ikke brug for flere nye nationale og kommunale initiativer, der skal implementeres på min skole og i min undervisning. Jeg har brug for mere tid.

Jeg er en glad skolelærer. Jeg stortrives i den danske folkeskole, hvor jeg hver dag bliver mødt af mange forskellige glade og nysgerrige elever.

Men tiden går alt for hurtigt. Lige meget hvor effektiv jeg forsøger at være, så bliver jeg bare aldrig rigtig færdig.

Selvom jeg udskyder elevsamtalen med Nadia. Selvom jeg springer 10-pausen over. Selvom jeg udskyder mit fagmøde med min danskmakker, så bliver jeg alligevel aldrig rigtig færdig. Jeg bliver aldrig rigtig færdig med at forberede spændende og varierende undervisning. Jeg bliver aldrig rigtig færdig med at få Tobias, Inger og René til at forstå, hvad bogens komposition er. Jeg bliver aldrig rigtig færdig med at forklare billedsprog for Camilla og Theis. Jeg bliver aldrig rigtig færdig med at diskutere begrebet læring med mine kolleger.

Efter 6 undervisningstimer i 4 forskellige klasser og 2 gårdvagter, er klokken blevet 14.30. For en halv time siden er jeg gået i gang med min forberedelsestid, der denne gang skal bruges til at lave et forløb om Skagensmalerne til min 9. klasse.

Jeg hører lidt tumult på gangen og åbner døren. Ude på gangen er en kollega ved at skille to elever af. Der står mord i deres øjne og ukvemsordene vælter ud ad mundene på dem. Jeg hjælper min kollega med at skille fra hinanden og tager den ene af drengene lidt væk. Jeg kender ikke eleven, men jeg sætter mig med ham på en bænk i den anden af gangen og hører lidt om konflikten.

Tilbage i forberedelseslokalet kan jeg se, at der er gået en halv time mere. Mens tiden går, og viserne på uret bevæger sig, er jeg gået i stå.

Lige der, midt i min forberedelsestid, er jeg tom for ideer.

Pludselig begynder ideerne at komme myldrende, og jeg holder fast i en ide, der vil skabe bevægelse, variation og aktiv deltagelse i undervisningen for eleverne. Inden jeg får set mig om, er der gået halvanden time, og jeg mangler stadig at printe, laminere og klippe.

Egentlig burde jeg tage hjem. Klokken nærmer sig 17.

Måske har du også prøvet ikke at blive rigtig færdig med dit arbejde?

Jeg ved, at selvom jeg er en blæksprutte, så har jeg ikke fangarme nok til at nå det hele. Jeg ved, at mange lærere drukner i arbejdet med at implementere kommunernes mange ideer.  Jeg ved, at vi skylder eleverne mere tid til dem.

Så lad os få fred for mere nyt og send i stedet mere tid – ikke for min, men for elevernes skyld.