Hvis du er en god lærer, er du stresset lige nu

image

Kilde: Jyllandsposten

Du er den lærer, der får børnene til at blive rolige, når du kommer ind i klassen. Du kan læse børnenes ansigter, når de har det svært, og du ved, at de har brug for dig, når de opfører sig dårligt. Du bliver siddende i klassen, selv om klokken ringer, mens et barn fortæller dig om mormors fødselsdag.

Du ved, at forældre en gang imellem har brug for en ekstra skole-hjem-samtale. Du er den, der rejser dig fra din plads i forberedelsesrummet, når du hører larm fra børn, der slås og kalder på dig. Du kigger på din computer om søndagen, fordi du vil være på forkant med mails og beskeder, når du møder mandag morgen. Lister du også mapper og hæfter med hjem i en pose, for ellers når du ikke igennem bunkerne?

Tiden kan ikke slå til

Hvis du svarer ja, så er du en god lærer, men samtidig er du også en dårlig lærer, for du bruger både kommunens og din egen tid på dit arbejde. Har du aftalt det med ledelsen? Eller er du en god lærer, som arbejder uprofessionelt en gang imellem, fordi du bruger timeressourcer, som skolen ikke har budget til at dække?

Den gode lærer forsøger at prioritere, men hun kan ikke få tiden til at slå til. Hun skammer sig over ikke at kunne nå sit arbejde på skolen, men hendes faglige stolthed lider, når hun ikke møder velforberedt, og hun ved, at undervisningen bliver dårligere, når hun improviserer.

De gode lærere arbejder lige nu under pres, fordi lærerjobbet er blevet et normaliseret job, hvor vi kun får løn for den tid, vi er på skolen, men en lærers faglighed er ikke kun at rette stile og regnestykker. For at børn kan trives og lære, skal de opleve ansvarlige voksne, som hjælper børnene. Børn er langtfra altid parate til undervisning, de bliver kede af det, har konflikter og slår hinanden.

Samtale kan gøre stor forskel

Her bliver den gode lærer nødt til at finde tid til den lille samtale, der kan gøre den store forskel. Hun sætter sig med børnene i frikvarteret efter skoletid, hun lytter, hjælper, støtter og trøster, og hun sørger for at ringe hjem og fortælle forældrene, hvad der foregår.

Børnene er i skolen i mange timer hver dag, og forældrene stoler på, at vi ikke forlader børn, der er kede af det eller midt i en konflikt. Forældrene forventer at blive kontaktet, hvis deres barn har grædt eller slået andre. Det er en tillidssag, at forældrene har valgt vores skole, og i samtalerne med børn og forældre står læreren alene på målet – ikke for en lille del af barnets skolegang, men for hele den danske folkeskole, lovgivningen og de kommunale rammer.

Et professionelt dilemma

Når tiden ikke slår til, har læreren et professionelt dilemma. Hendes lærerfaglighed er en helhed, der består af menneskelige og faglige kompetencer, som hænger tæt sammen. Hvis børnene ikke trives, når de ikke de faglige mål. Hvis børnene ikke når de faglige mål, svigter hun børnene.

Hvordan skal den gode lærer tage fat, når hun står i klassen med børn, som stikker af, slår andre børn, kæmper med ensomhed og hovedpine?

Samtaler bag lukkede døre

Jeg ser hver dag lærere, der kæmper med nogle af de samme symptomer som børn, der trives dårligt. De isolerer sig, dukker hovedet bag skærmen i forberedelsesrummet, orker ikke at tale med hinanden, udvikler hovedpine, søvnløshed og stresssymptomer. Den faglige stolthed har lidt et knæk, og det er svært at dyrke kollegafællesskabet og teamsamarbejde på skolen, når man ikke er tilfreds med sin egen indsats.

Samtalen om lærernes arbejdsvilkår er for længst døet hen. Ingen orker at høre mere klynk, og mange lærere har opsagt deres stilling i frustration over den ufleksible tilrettelæggelse af arbejdet. De lærere, som stadig er på skolen, knokler nu for at hjælpe til i de klasser, de andre lærere forlod. Stressramte kolleger bliver sygemeldt, og deres arbejdssituation bliver til enkeltsager, som klares i samtaler med ledelsen bag lukkede døre.

Med en lægeerklæring, der påviser anerkendte symptomer på stress, kan skolens ledelse nu nedsætte lærerens arbejdstid og mængden af opgaver. Læreren er nu ikke længere alene om prioritering af opgaver – dilemmaet bliver skoleledelsens. Igennem et forløb af trivsels- og omsorgssamtaler har ledelsen nu den opgave at kommunikere med den sygemeldte lærer, som gerne skulle fastholdes i arbejdet på en helbredsmæssigt forsvarlig måde.

Absurd konstatering

Det er absurd at konstatere, at det måske kan blive folkeskolens fordel, at gode lærere bliver nedslidt og sygemeldt. Med lægens ord bliver det et krav, at ledelse og lærer taler om, hvordan arbejdet kan tilrettelægges på en måde, så man ikke bliver syg af det. Kan man sygemelde hele folkeskolen, så vi kan begynde forfra med at skabe et godt arbejdsmiljø for børn og voksne?