De digitale indfødte kan ikke engang bruge en computer
Skal man tro billeder og eksperter fra en artikel i Politiken forleden, er børn de seneste 15 år er blevet dårligere til at tegne. Der er tilsyneladende en tendens til, at tegningerne er blevet mindre både detaljerede og nuancerede. Det er kun en enkelt artikel i en lang strøm af bekymringer for moderne børns tab både på det fin- og grovmotoriske område samt på deres udholdenhed, evne til fordybelse, empati, koncentration med meget mere.
Dette tab forklares med deres brug af digitale medier. Nogle mener, at det er en katastrofe, mens andre mener, at det er en byttehandel, hvor de i stedet bliver velbevandrede i avanceret teknologi.
Paradoksalt nok er det sidste bare ikke tilfældet. Ud over at være bedre til at tegne var eleverne i skolen nemlig også bedre til at bruge en computer som redskab for 15 år siden. Der eksisterer stadig en fortælling om, at de kan det hele, men de mest basale ting er en by i Rusland for selv store elever i skolen. De kan ikke bruge helt elementære skriveprogrammer uden at få forklaret i detaljer, hvordan man indsætter sidetal og billeder. De ved intet om malware, og de skal have kurser på lige fod med min afdøde oldemor i at bruge netbank og e-Boks.
Alt dette ville være helt o.k., hvis de stadig kunne alle de gamle kulturteknikker. Dem kan man nemlig overføre til sin digitale færd senere i livet – som vi andre har gjort – men de er på vej i glemmebogen. Så hvad er det, børn lærer, når de er tilkoblet 24-7? At redigere selfies og sende snaps? Eller at swipe?
Jeg taler jævnligt med unge mennesker, som er stressede og kede af det. De giver udtryk for, at de føler sig presset af de sociale medier. En pige fortalte mig, at hun ofte slet ikke gider at være på, men at man bliver koblet af sit sociale netværk, hvis man ikke er digitalt til stede hele tiden. Det er svært at komme tilbage og være med på vognen.
Jeg er slet ikke sikker på, at forældre og andre voksne omkring børnene kender omfanget af beskeder, som de skal tage stilling til i løbet af en dag.
Forleden havde pædagogen i min klasse konfiskeret en telefon, som blev brugt forkert i timen. Efter et par minutter var der kommet omkring hundrede beskeder og notifikationer. Cirka en i sekundet. Efterfølgende har jeg talt med flere unge, der bekræfter, at sådan er det hele døgnet, og at de føler sig hægtet helt af, hvis de har været væk i bare en time.
Da jeg var ung, kunne man også godt føle, at man kom lidt udenfor om mandagen, hvis man havde fravalgt en fest i weekenden. Festen kører bare hele døgnet for vores børn, og flere af dem føler altså ikke, at de kan melde sig ud. Der er en forventning om, at man er online konstant.
Derudover spiller de spil, som er skabt til at generere reklamekroner og øge dopaminniveauet, og som i virkeligheden mest medvirker til at gøre dem digitalt åndssvage.
Jeg er ikke så bekymret for iPadden mere, da tablets jo sådan generelt er so last year. De anvendes efterhånden kun af charterfotografer, der har behov for at se motivet af en badebold i A5-størrelse, og af forældre, der skal have passet deres børn.
Hvis vi ønsker at hjælpe de digitalt indfødte, skal vi starte med at beskytte dem mod alt det, som de hele tiden skal forholde sig til i massive mængder på internettet og særligt de sociale medier. De voksne skal hjælpe dem med at få pauser. Først og fremmest er det en virkelig god idé at forbyde mobiltelefoni i skolerne, da det skaber en boble af frirum og giver dem ro. Jamen, hvor skal de så lære, hvordan man bruger telefonen fornuftigt, vil nogen spørge. Den er jo en del af deres hverdag.
Den bekymring vil jeg gerne komme i møde og tale med børnene om deres mobilbrug. De skal bare ikke have telefonen med. Jeg underviser også i alkohol og sex, uden at eleverne medbringer mojitos og dildoer.
Hvis vi ønsker at skabe digitale genier, er det på tide at indføre et fag i skolen med kvalificerede linjefagsuddannede lærere, som kan undervise dem, i stedet for bare hovedløst at uddele teknologi og håbe på, at lærerne forsøger sig med it-baserede indgangsvinkler. Vi beder jo ikke sløjdlæreren om at tale engelsk til dem, når vi synes, at de skal blive bedre til sprog.
Jeg troede for 15 år siden, at eleverne en dag ville overhale mig så meget, at jeg ville få svært ved at undervise, men heldigvis kan jeg stadig klare mig med det, som jeg lærte i faget informationsteknologi på handelsskolen for 25 år siden, og tænk engang: Jeg er endda bare en digital immigrant.
