Nationale test i dansk: Du er mangelfuld

4. klasse sidder helt stille på hver deres pladser bag hver deres skærm. Børnene koncentrerer sig, de er i gang med national test i dansk. Da Emma har arbejdet i en time, prikker jeg hende på skulderen og siger: ”Du har løst opgaver nok til, at testen kan beregne et resultat.” Hun kigger på mig og spørger, hvornår hun får sit resultat. Jeg lukker øjnene og forestiller mig, at hun opnår resultatet Fremragende. Hun vil blive så glad og stolt, og jeg ved, at hun har fortjent en anerkendelse i dansk. Jeg smiler lidt ved tanken, men så kommer jeg i tanke om, at hun måske lander i kategorierne jævn, mangelfuld eller Ikke tilstrækkelig. Jeg ser hendes tillidsfulde, åbne blik for mig, mens jeg forestiller mig, at jeg skal sige: ”Du har fået det samlede resultatet: Mangelfuld.”

Jeg ved, at jeg så vil være nødt til at sige noget mere – men hvad? – Du skulle helst ligge i kategorien god, men du er altså under. – Du gør det rigtig godt i dansk, mærkelig at testen ikke viser det? – Jeg er slet ikke enig med det testresultatet, testen er ikke særlig præcis. Uanset hvad jeg forestiller mig at sige, ved jeg, at glæden såvel som min troværdighed svinder i Emmas øjne. Jeg håber, at børnene glemmer at spørge efter testresultaterne.

Brug af nationale test i dansk er et problem, fordi vi risikerer, at børnene laver fejlslutningen – jeg klarede min nationale test i dansk dårligt – altså er jeg dårlig til danskfaget.

Vi måler kun det, som vi med lethed kan måle og ikke nødvendigvis det, vi værdsætter. Jeg tænker, at det er svært for børnene at forstå, at den nationale test kun måler en lille del af det, vi værdsætter i danskfaget. Vi har svært ved at forstå det som voksne. Hvordan skal vi så forvente, at børnene kan forstå det? De voksne ånder lettet op, hvis 80% af årgangen lander i kategorierne god, rigtig god, eller fremragende. Dermed behøver ingen bekymre sig om danskundervisningen på 4. årgang – det går jo fint.

Hvis de voksne laver en sådan fejlslutning, er det nærliggende at tro, at børnene gør det samme. I børnenes tilfælde har det bare en konsekvens. Emma konkluderer i så fald, at hun er mangelfuld i dansk. Danskfaget er bare så meget mere end det, hun testes i.

Og bliver Emma så bedre til dansk af at få sit testresultat? Min erfaring som lærer er, at jeg har rigtig svært ved at bruge resultatet af den nationale test i dansk. En test i skolen skal helst kunne bruges til at vise eleverne vej i faget.  Pege på hvad de skal øve, gøre mere af eller fokusere på. Jeg oplever, at resultatet af den nationale test kun er nyttig til enten at slå Emma i hovedet med eller klappe hende på skulderen med. Måske fordi testen er designet til at måle skolen og ikke til at måle det enkelte barn. Får Emma et national-test-gok i nøden, mister hun måske modet og lysten til at lære noget i dansk. Det er næppe i nogens interesse.

Hvis ikke vi kan blive enige om at have tillid til, at dansklærerne sikrer høj kvalitet i danskundervisningen, kan vi så enes om at finde en anden måde at kvalitetsteste folkeskolen på?

Indtil da, foreslår jeg, at vi begynder i det små med ikke at give eleverne resultatet af deres nationale test.