Læringsplatforme – i strid med folkeskolens formålsparagraf?

Med indkøb af læringsplatforme som Meebook og MinUddannelse i kommunerne og et krav om, at alle lærere skal bruge disse platforme i undervisningen, har jeg svært ved at se, hvordan vi som skole kan leve op til vores formålsparagraf. Fremmer man den enkelte elevs alsidige udvikling ved at ensrette alle læreres undervisning? 

Folkeskolen skal ifølge formålsparagraffen ’fremme den enkelte elevs alsidige udvikling’. I praksis betyder det bl.a. at differentiere vores undervisning og at præsentere eleven for så mange forskellige undervisningsmetoder og -materialer som muligt.

Den strukturerede lærertype trives med læringsplatforme

Vi lærere er – heldigvis – forskellige. Jeg har i et tidligere skrevet om, hvordan jeg selv er begejstret for Meebook og de muligheder, jeg ser med den platform i min undervisning i dansk, engelsk og kristendomskundskab. Men jeg er også en meget struktureret type, der godt kan lide systemer, kasser og bokse. Mit skrivebord er næsten altid pinligt rent og ryddeligt, og jeg sætter en ære i at gøre én ting færdig, før jeg påbegynder den næste. Sådan er jeg. Og sådan en type kan som regel godt lide læringsplatforme.

Forskellige lærertyper

Jeg har flere kollegaer, der ikke bryder sig om Meebook. Det handler ikke nødvendigvis om, at de underviser i andre fag end jeg, men om at de er nogle andre typer, der helt modsat mig trives i noget, der i mine øjne ville betegnes som kaos og uorden. Deres skrivebord flyder med alverdens ting og sager. De underviser anderledes, – slet ikke dårligere, bare på en anden måde end mig. De er mere flyvske, ofte mere kreative og bedre til at slippe kontrollen, sætte store projekter i gang og se, hvad der sker. Jeg kan ind imellem næsten få åndenød af deres tempo. Men samtidig glædes jeg også over denne forskellighed, for hvor er det dog fantastisk, at vores elever ikke kun møder én type lærer.

Ensretning og tvang fremmer ikke den alsidige udvikling

Med læringsplatformene tvinger kommunerne alle lærer til at arbejde på samme måde, efter samme system. Man ensretter lærerne og giver ikke eleverne mulighed for at møde forskelligheden ude i klasselokalerne. Mine kollegaer, hvis skrivebord – i mine øjne – er kaos, er både en anden type menneske, men naturligvis også en anden type lærer. Og i et land hvor vi hylder mangfoldigheden på nationalt plan, bør vi vel også hylde den i folkeskolen. Ved at præsentere eleverne for forskellige lærertyper, præsenterer vi dem også for forskellige undervisningsmetoder, tankegange og menneskesyn. Det fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Ikke ensretning og tvang.