OK18 åbner trods alt en dør på klem, en dør som i 2013 blev smækket i og låst indefra og udefra.
Samme dag som det forlød, at der nu var landet en overenskomstaftale for alle kommunalt ansatte, blev der forhandlet fred mellem Nordkorea og Sydkorea. Et atomprogram blev nedrustet. Der vejrede forår og fred i verden.
Det føltes nærmest ligesådan, dybt i mit lærerhjerte; der var håb for folkeskolen efter 5 år på vågeblus og famlen i blinde. Nu kunne vi komme videre.Efter flere måneders forhandlinger, var der endelig en løsning, som vores chefforhandler Anders Bondo, glædestrålende kunne berette os om!
Jeg så klippet igen og igen. Anders Bondo komme ud med det glade budskab. Ziegler ved hans side. Armene kunne ikke komme højt nok op. YES.
Men så blev denne glædesrus erstattet af en enorm skuffelse; med overenskomstaftalen kom vi ikke i mål med lærernes arbejdstid. Armene sank i skødet, jeg måtte finde en stol. En gravøl. Måske havde det også været lidt for vildt, at vi kunne få landet en arbejdstidsaftale og erstattet en lov med tillid og samarbejde arbejdsgivere og lærere imellem.
Skuffelsen fylder stadig og tre års ventetid med et kommisionsarbejde lurer. Spørgsmål som: Hvem, hvad og hvordan fylder. Forventede vi for meget? Nej. Vi skal stadig forvente at blive hørt, stille krav.
Men adspurgt hvad jeg vil stemme til aftalen, så er jeg ikke i tvivl om, at jeg vil bakke op og stemme ja. Aftalen åbner en dør på klem, en dør som i 2013 blev smækket i og låst indefra og udefra. Folkeskolen har brug for at vi kommer videre, brug for oprydning, ombygning og genetablering af et fundament, så vi igen kan stå solidt og stolte på vores lærerfødder.
Folkeskolen ville ikke kunne klare endnu en konflikt, hvor ville vi så stå? Ikke bare med en dør, der er låst indefra og udefra. Nej, døren ville være blevet muret til og kun en farveforskel i murstene ville røbe, at der engang var en dør. Det ønsker jeg ikke for folkeskolen. Vi er alle bedst tjent med at få arbejdsro, tillid og anerkendelse ind i hverdagen igen. Folkeskolen skal forankres i et tillidsfuldt samarbejde mellem arbejdsgivere og medarbejdere. Det får vi ikke ved at sidde med korslagte arme. Vi må ind i kampen.
Undersøgelseskommision må og skal have bankende lærerhjerter med, den må og skal arbejde hurtigt og grundigt. Der er eksperter nok, rigeligt med folk, der kloger sig på folkeskolen. Nu skal lærerne høres.
Jeg bidrager gerne med min stemme.