Der burde findes et særligt sted i skærsilden
”Det var simpelthen SÅ spændende. Vi mødte ham der den skaldede, der bestemmer over politiet og han skrev på sin facebook, at det var dagens højdepunkt, at møde os”.
Den elev, der kom glad i skole, var en af drengene fra projekt politikadet. Under projektet, der hovedsagelig foregår i fritiden, får drengene en unik indsigt i politiets arbejde. De bliver blandt andet undervist i selvforsvar og konfliktløsning.
Den dag min elev kom glad i skole, havde han som kadet, været på besøg på Christiansborg. Under besøget mødte de tilfældigt justitsminister Søren Pape Poulsen, der tog sig tid til at tale med drengene og svare på deres mange spørgsmål. Efterfølgende lagde han et billede op på sin facebook. Det var det billede og Søren Papes tekst til billedet, der havde gjort dem så stolte.
Og jeg forstår godt drengene. Meget har jeg set og oplevet, men desværre har jeg stadig til gode, at udgøre dagens højdepunkt for en minister, så ja – det var stolte. Det havde de god grund til.
Da jeg kom hjem, ville jeg se det omtalte billede på justitsministerens væg. Desværre blev det dagens lavpunkt. Ikke fordi der var noget i vejen med justitsministerens opslag. Slet ikke. Det var et rigtig fint opslag, men i kommentarsporene gik det galt.
”Bare der ikke kommer for mange muslimske betjente”, ” Tænk, hvis en betjent lige skal fange en flugtbilist og lige skal bede først”, ”de ligner jo bandemedlemmer”, ”jeg græmmer mig”.
Jeg håber ikke, at drengene har læst det, men hvis de har, så skal politikadetterne også vide, at de er gode nok. De er værdsatte. Vi har brug for lige præcis de her unge mennesker, der bruger deres fritid på at udvikle sig og gøre sig dygtigere.
Og det er præcis det forløbet hos politikadet giver videre til drengene. Selvtillid, nye kompetencer, viden og en tro på fremtiden.
Der burde findes et særligt sted i skærsilden til mennesker, der med ubetænksomme og dumme kommentarer forsøger, at fortælle drengene, at de ikke er værdige og aldrig bliver gode nok.
Skam jer!
Politikadetterne er børn. De har ikke brug for dumsmarte bemærkninger, men for ros og anderkendelse, af den indsats de gør.
