Vi skal danne og uddanne vores børn til at være nogen – ikke noget
Er det den rigtige retning, under de ønskede forudsætninger og indenfor de mest hensigtsmæssige områder, vi forsøger at skabe den bedst mulige folkeskole i dag?
Det mener jeg ikke.
Folkeskolen agerer i disse år i et konkurrencesamfund, hvor der er stor fokus på individuelle præstationer, skabelse af egne narrativer og selviscenesættelse.
Folkeskolen gennemsyres af individualiserede og arbejdsmarkedsorienterede forståelser, derudover er den underlagt en stram organisationsstyring kaldet New Public Management. Politikere og ledere i folkeskolen har i den forbindelse øget brugen af dokumentation, test og målrettethed jf. fællesmål, læringsmål m.m. Det har haft kolossal indvirkning på, hvordan der drives folkeskole i dag.
Den ensidige fokus på test, mål, karakter og det hele tiden individuelt at skulle præstere, mener jeg skal ændres i folkeskolen og i uddannelsessystemet generelt. Der er brug for en helt anden måde at tænke skole på.
Jeg mener, som både far og folkeskolelærer, at det er langt bedre både ift. den enkeltes faglige, sociale og personlige udvikling, men også for samfundet generelt, at vi får skabt en folkeskole og et uddannelsessystem, der baserer sig mere på det sociale og samfundsmæssige.
Vi skal (ud)danne børn og unge til nogen og ikke noget. De skal, udover det faglige, lære at samarbejde, samtale, lytte, indgå kompromisser, udvise empati og reflektere. Børnene og de unge skal inkoporere evnen til fordybelse, eftertænksomhed, og der skal være mere fokus på den sociale samt personlige udvikling.
Vi skal have et opgør med den konstante fokusering på det enkelte individs læring, test, karakter, undervisningsdifferentiering m.m. I stedet skal vi tage meget mere udgangspunkt i sagen eller emnet der arbejdes med. Det er det, der skal være omdrejningspunktet for den lærende proces.
Førnævnte sag og emne skal vendes og drejes, ses fra mange vinkler og nuanceres. Der skal analyseres, fortolkes og perspektiveres for at eleverne får en dybere forståelse, men hele tiden ud fra og med sagen eller emnet som omdrejningspunkt.
På den måde opnår eleverne en fælles, demokratisk og pluralistisk forståelse af dem selv, deres klassekammerater og for den verden, de er en del af. Det vil bidrage til deres livsduelighed, fællesskabsforståelse og demokratiske dannelse, hvilket vil danne grundlag for, at de opnår mulighed for at blive aktive demokratiske medborgere, der tager et medansvar for både dem selv og fællesskabet – det er det, folkeskolen (burde) handler om.
