Mere praktik, tak!

Lyden af latter og forventningsfulde børnestemmer præger lydbilledet, da jeg efter endt læreruddannelse møder ind til min første arbejdsdag. Præcis som hos børnene, summer forventningens glæde i min krop. Jeg er spændt, nervøs og målrettet, da jeg åbner døren til 2.a og for første gang hilser på mine 27 nye elever.

Kort efter går døren op på ny og den 28. træder ind… Han er iført høreværn og har i dagens anledning medbragt en pind, som han har fundet på sin vej til skole. Da jeg forsøger at etablere kontakt med et velment “godmorgen”, kigger han kortvarigt på mig, før han løfter sin pind og peger på mig som med et gevær: “pew, pew”.

Han fortsætter mod sin plads, som er isoleret i lokalets ene hjørne. Her er han afskærmet  fra resten af klassen med store træplader, som dog har ikke den store effekt, da han vælger at tage plads på gulvet under sit bord. Jeg forsøger at fortsætte min velkomst, men afbrydes flere gange af den fantasifulde dreng, som skyder efter mig og klassekammeraterne fra sin bunker under bordet:

“Jeg har glædet mig til at…“pew, pew”
“Jeg håber, at alle har haft en god…“pew, pew”

Jeg er nødt til at reagere. På splitsekunder afsøger jeg de yderste afkroge af min indre, pædagogiske værktøjskasse. Mit hjerte banker stadig hurtigere i takt med, at jeg indser, at jeg i en endeløs labyrint af Hattie og Dysthe, ikke er i stand til at finde en løsning!

I øjeblikket og længe efter er jeg overbevist om, at jeg er den eneste i hele verden, som må se mig udklasseret af en 8-årig. Når man ser på antallet af nyuddannede lærere, som må kaste håndklædet i ringen og forlade folkeskolen, står det dog klart, at min oplevelse ikke er enestående.

Derfor er det på tide at begynde at lytte til de studerende, som brændende ønsker mere praktik i læreruddannelsen, samt de nyuddannede, som giver udtryk for, at de mangler praksiserfaring i forhold til inklusion, forældresamarbejde, klasseledelse og alle de andre udfordringer, som kræver mere og andet end teoretisk viden.

Da der senest blev lanceret en ny læreruddannelse i 2013 valgte man, i direkte modstrid med de studerendes ønske, at skære i praktikken. Min appel til de politikere, som i tiden debatterer, hvordan læreruddannelsen skal ændres næste gang er derfor følgende: Lyt til de studerende, lyt til de nye lærere og lad praktikken få en rolle i læreruddannelsen, som afspejler jobbets kompleksitet.

Mere praktik, tak!