Gør ikke billedkunst til et teorifag!

En torsdag morgen i 1990 sad jeg 16 år gammel på Frederiksborg gymnasium og
kedede mig gudsjammerligt i det, der ellers var mit yndlingsfag, billedkunst. Min
lærer havde netop den dag besluttet at indføre os i noget kunsthistorie og ærlig talt
kan jeg ikke engang huske, hvad han fablede om, for jeg havde kun een tanke i mit
hovede: hvornår går vi igang?
Og pludselig fløj det ud af min mund. Reaktionen kom prompte, min lærer gav mig
fingeren. Lige i synet. Han var rasende og jeg var chokeret.
Jeg var ellers på ingen måde en uengageret elev, jeg har altid elsket at gå i skole og
særligt har jeg elsket billedkunst. Jeg elskede den kreative proces, jeg elskede at
afprøve og udvikle, designe og finde min egen stil. Jeg var faktisk så optaget af det,
at jeg ikke havde forstået, at det var relevant at se min egen skabertrang i relation til
andres, at jo mere jeg kendte til kunsthistoriske retninger og forskellige kunstarter,
des mere kunne jeg selv udvikle mig og lade mig inspirere af andres værker og
erfaringer.
Han var faktisk en god lærer, som ofte lod mig eksperimentere ud over de rammer,
som han havde sat for en opgave, når jeg kunne argumentere for det. Han sagde
også undskyld bagefter, for det det med fingeren og jeg forstod godt, at det var en
frustrerende kommentar, midt i en undervisning, han havde brugt tid på at forberede
til os.
Mit fokus som billedkunstlærer i folkeskolen er derfor altid at bidrage med viden og
inspiration, som vi anvender i praksis. Alt efter årgang og klassesammensætning gør
jeg baggrundsviden og instruktion ultrakort eller forholdsvis kort, men der er altid tid
til at afprøve det i praksis. Alligevel får jeg ofte præcis samme spørgsmål, som fløj ud
af min mund, den torsdag i 1990. Nemesis stygge fjæs griner smørret og jeg
forklarer tålmodigt, at teorien og instruksen er forudsætningen for, at de om lidt kan
lave opgaven.
Jeg elsker, at billedkunst nu skal indgå på flere klassetrin og være prøvefag i
udskolingen. Det er helt sikkert med til at understrege, at billedkunst er et vigtigt fag.
Jeg er også med på, at en prøveform skal indeholde en eller anden form for
demonstration af, at eleven har teoretisk viden indenfor faget. Men jeg er også
bekymret for, om vi får gjort et praktisk musisk fag til et teorifag, hvor nogle af de,
som er dygtigst til den praktiske del, pludselig ikke oplever at blive vurderet i de
kompetencer, som trods alt bør være bærende i faget.
På min skole udbyder vi masterclass forløb til elever, som klarer sig særligt godt i fag
og som i øvrigt, er i stand til at holde sig ajour i de fag, de ikke undervises i under
masterclass forløbet. Den sidste betingelse, har i årevis afholdt mig fra at byde ind
på masterclass i billedkunst. Nogle af mine dygtigste billedkunst elever, har ikke
været stærke nok til at være selvkørende i de andre fag. Skulle de så opleve at
kammerater, som de udmærket ved ikke når dem til sokkeholderne i billedkunst,
blive udtaget til masterclass, alene fordi de overordnet er dygtige over hele linjen?
Jeg håber inderligt, at udvidelsen af timetallet og indførelsen af faget som prøvefag i
udskolingen er med til at udvikle og ikke afvikle faget som det praktisk musiske fag
det skal være. Hold nu fast i, at det er vigtige kompetencer at kunne skabe og
udvikle. At det har værdi at finde fordybelse i en kreativ proces og at den evne er
uvurderlig i andre sammenhænge også.