Under middel?

Min søn i fjerde klasse er lige kommet grædende ind ad døren. ”Mor, jeg ville give dig den bedste overraskelse, og så er det bare lort”. Han har taget national test i dansk/ læsning, og er utrøstelig over stemplet ”under gennemsnittet” og ”gennemsnittet”. De stempler kan jeg godt blive lidt træt af. Elever og forældre ved ikke, hvad de betyder, og eleverne bliver skuffede og kede af det jævnligt. Der går heldigvis ikke mere end 10 minutter før min søn er glad igen. Forklaringer om vigtige kvaliteter som gruppesamarbejde, aktiv deltagelse i timerne og empati giver julelys i mit barns øjne. Disse kvaliteter kan en national test ikke måle.

Ovenstående sætter nogle tanker i gang.

Hvad sker der i de familier, hvor der ikke sidder en mor, som er skolelærer og kan gribe ungerne, når de skal hjem med testresultaterne? Hvordan kan vi sikre os, at konceptet bag nationale tests kommunikeres ud, så forældrene er i stand til at tale med deres børn om  ”en del under gennemsnittet, under gennemsnittet, gennemsnittet, over gennemsnittet og en del over gennemsnittet”?

For det første, så mener jeg, at det er vigtigt at italesætte de nationale tests overfor ens egne børn men også overfor eleverne. Hvad er det, at de bliver testet i, når der tages nationale tests? Det er færdigheder. Færdigheder til at kunne stave, dele ord, lave brøkregning, oversætte tekster i fremmedsprog eller redegøre for planternes fotosyntese. Det er ikke evnen til at kunne indgå i et gruppearbejde, deltage aktivt i timerne, at være den dejligste og mest omsorgsfulde kammerat eller reflektere over FN’s verdensmål. Dette er en super vigtig pointe.

For det andet så må de nationale tests ikke stå alene. Ja, der står i forældrebrevet, at testen ikke er et komplet billede af barnets faglige niveau, men ved eleverne det? Gør forældrene? Vi gør os selv, eleverne og forældrene, en stor tjeneste, hvis man skriver en lille hilsen på brevet inden det kommer hjem med eleverne. ”Husk, at Søren er en hammergod kammerat og aktiv i timerne” eller ” Signe, du er super dygtig! Dit fokus er at turde bidrage i gruppearbejdet”. En lille notits betyder alverden for forældrene og eleverne, når de skal hjem med kuverten.

”En del under gennemsnittet, under gennemsnittet, gennemsnittet, over gennemsnittet og en del over gennemsnittet” er ord, som vi, faglærerne, godt kan forstå, da vi kender indholdet bag prøverne. Vi kan også gå ind i de nationale tests og se præcis, hvor det er, at den enkelte elev har svært ved at løse opgaverne. Det kan forældrene ikke.

”Har vi, som lærere, den fornødne tid til at kigge hver enkelt elevs resultater igennem, diagnosticere og efterfølgende bearbejde resultaterne?”

Mit svar er klokkeklart – Nej, det har vi ikke tiden til. Det betyder, at eleverne vil komme hjem til deres forældre med kuverterne uden, at de er sat i sammenhæng med resten af skolelivet, og det har den konsekvens, at eleverne bliver kede af det. Er det, hvad modeordet robusthed dækker over?

Nationale tests kan være gode, hvis de bruges korrekt med efterfølgende opsamling til forældrene og eleverne. Hvis lærerne ikke har den fornødne tid til opsamlingsarbejdet, så må de gøres frivillige fra regeringens side.