Folkeskolen er for alle – bare ikke for mit barn

Jeg kender folkeskolen indefra. Det gør jeg, fordi jeg er lærerbarn, fordi jeg har været folkeskoleelev i ti år, og fordi jeg har været folkeskolelærer i ti år. Jeg er stolt af at være lærer, og jeg ved, at jeg gør en forskel for børn hver dag. Jeg har aldrig været i tvivl om, at mit barn også skulle i folkeskole. Lige indtil jeg lærte mit barn at kende.

For snart seks år siden blev jeg mor, og med udgangspunkt i mit eget barn undersøgte jeg grundigt, hvad det bedst mulige skoletilbud var for ham. Det er nu blevet et tilvalg af privatskolen og dermed et fravalg af folkeskolen. Jeg har valgt en kortere skoledag for mit barn, færre elever i klassen og på skolen, flere ressourcer, bedre faciliteter og tid til leg.

Valget var konfliktfyldt, vemodigt og på ingen måde naturligt. Valget var nødvendigt.

Jeg har ikke valgt privatskole med en forventning om et højere fagligt niveau eller med en forventning om færre ressourcekrævende børn. Mit valg er ikke et tilvalg af en særlig pædagogisk retning. Det er et fravalg af de vilkår, jeg oplever i folkeskolen.

Med en undervisningsminister som holder på, at flere lektioner løfter flere elever, kan jeg ikke vælge folkeskolen til. Det er ikke en investering, som hverken sikrer eller løfter børns trivsel og læring.

Folkeskolen skal være for børn, så lad os se på, hvad privatskoler gør og lad os søge at matche udbud og efterspørgsel, så folkeskolen bliver det bedste tilbud.