Lad ikke frustrationerne æde din lyst til at være lærer

Det er verdens bedste job at være lærer. Folkeskolen er vigtig og vores indsats som lærere er altafgørende. Det må vi ikke glemme midt i frustrationerne over dårlige smartboard, elevernes fravær som skal registreres eller en stram økonomi.

Det er mandag morgen, og jeg er lige mødt ind i klassen. Tre elever er allerede kommet. To af dem tegner, mens en anden sidder stille og stirrer træt ud i luften. De næste fem minutter fyldes klassen af 20 glade børn som alle har noget på hjerte. De oplever ikke, at fagbudgettet er brugt op eller at endnu en skoleudtalelse skal skrives. De glæder sig bare til endnu en dag i skolen med glade kammerater og lærere.

Jeg starter morgenen med at krydse eleverne af, mens eleverne bruger vores humørbarometer. Mange knytter en historie til deres humør. Jeg opdager hurtigt, at der er en general god stemning i klassen, men at fire – fem stykker ligger lavt på humørbarometeret. Jeg skriver mig bag øret, at jeg skal forbi dem og høre nærmere til deres historie. For elevernes trivsel det absolut vigtigste. Da timen slutter er alle elever dog kommet i den gode ende af humørbarometeret. Dette skyldes med sikkerhed den gode energi jeg prøver at skabe trods dårlige smartboards og andre frustrationer. Den gode energi og den gode historie er det som er med til at skabe et godt læringsmiljø.

Jeg oplever, at mange års skæld ud på skolen, har ødelagt gode kollegaers glæde og stolthed ved at være lærer. Den stolthed skal vi have tilbage.

Min kollega, Jeanette, er en af de lærere, hvor glæden er faldet. Hun kommer nu ind på lærerværelset. Man mærker tydeligt, at hun er frustreret. Der dufter godt af kaffe og snakken går livligt i køkkenet. Jeanette åbner køkkenskabet og tager en kop ud. Da hun når termokanden, opdager hun, at den er tom. Vi mærker alle at den sidste rest af Jeanettes optimisme forsvinder. Jeanette er en af de lærere hvis stolthed og glæde nemt slukkes. Der skal ikke meget til før utilfredsheden overtager hele stemningen omkring hende – og det smitter. Men vi har ansvaret for nogle børn. Børnenes undervisning afhænger af deres trivsel. Skolen skal være et sted, hvor man mødes med positiv energi – både af lærere og kammerater.

Jeg siger ikke, at frustrationer ikke må være til stede, men frustrationerne skal ikke overtage vores arbejde eller presse os over i et hjørne med korslagte arme. Kanaliser dine frustrationer de steder, hvor de hører hjemme. Overvej om du kan gøre noget ved dine bekymringer og frustrationer i stedet for at vælte dem ud over den tomme termokande eller i undervisningen.

Lad os lægge frustrationerne udenfor klasselokalerne fremfor at tage dem med ind i undervisningen. Lad os smittes af elevernes gode energi og bruge den til at råbe politikerne op i stedet for at råbe af smartboardet foran børnene. Brok og frustration må gerne være en del af vores arbejde, men lad os bruge hinanden. Lad os tage kollegaen i hånden, og benytte de muligheder vi har for at ændre noget. Måske det er tillidsmanden eller fagforeningen som er vejen frem eller skolebestyrelsen med den politiske vinkel. Du må ikke lade dig æde op og smitte andre. Utilfredsheden skal rettes mod de rigtige, fremfor at skabe dårlig stemning i folkeskolen.

Lad de negative historier fylde mindre og lad stoltheden komme tilbage til skolen og lærerne.