Nationale test er et tegn på mistillid

Så længe politikere og ledere ikke kan give et klart argument for, hvorfor vi skal fortsætte med enten faglige eller pædagogiske nationale test, så bør de afskaffe de nationale test. De har i lang tid fremstået meningsløse og som et tegn på mistillid til lærere. De opfylder ikke et behov, der eksisterer i den virkelige verden og lærere gør allerede en bedre evaluering end nogen national test kan gøre.

Hvis politikere og ledere mener, at man mangler et pædagogisk evalueringsredskab, så må det være, fordi de har glemt eller ikke ved, hvad lærere og pædagoger allerede gør. Eller værre endnu; at de mangler tilliden til at evalueringen bliver gjort ordentligt.

Som lærer er man uddannet og ansat til at varetage elevernes faglige og sociale udvikling. Der kan være fine argumenter for, at forskere har brug for at vurdere skoler nationalt, men så må de komme på banen.

Hvorfor skal der indføres en pædagogisk test i stedet for de nationale test? Hvad skal den kunne, som ikke allerede bliver gjort af de 40000 levende professionelle mennesker, der blandt andet er ansat til at evaluere?

Vi kender vores elever, fordi vi kontinuerligt arbejder med at udvikle deres faglige niveau. Udover de kendte eksempler som diktat, stile og færdighedsprøve i matematik, så findes den daglige evaluering for eksempel ved fremlæggelser i matematik. Eleverne skal fremlægge løsningen af en opgave og jeg vurderer blandt andet, om de kan benytte sig af grafer og diagrammer, om de kan argumentere for deres løsning på en logisk måde og om de når frem til et korrekt resultat. Hvis eleverne stiller sig op og kun besvarer opgaven med et korrekt facit, så skifter jeg til at spørge ind til, hvordan de kommer frem til resultatet, beder dem lave beregninger, hvis det er aktuelt, spørger hvordan de kan vise resultater på en graf. Jeg tester deres viden og færdigheder tilpasset situationen og det niveau de befinder sig på. 

I en almindelig matematiklektion, sætter jeg eleverne i gang efter en fælles introduktion til dagens opgave. Bagefter bevæger jeg mig rundt i klassen, snakker med Lars og Jens, som har sat sig sammen for at løse opgaven. “Er I med drenge?”, spørger jeg. “Jaja”, svarer de. “Okay, hvordan forstår I det første spørgsmål?”. Jeg tester deres forståelse af problemet. “Øhm, det ved vi ikke”. “Okay, så lad mig hjælpe jer”. Efter drengene er sat på rette spor, går jeg videre til Agnete, der har rakt hånden op (og sikkert siddet med den oppe et stykke tid). Hun kan ikke forstå en del af opgaven. Jeg forsøger at forklare, beskrive, tegne og kommer med eksempler. I den proces hjælper jeg ikke bare Agnete, jeg bliver også klogere på, hvordan hun forstår og tænker matematik. Snakken med drengene og Agnete er uvurderlig viden i mit videre arbejde med at hjælpe hendes forståelse af matematik.

Hvis – og jeg er bange for at det forholder sig sådan  – det usagte argument for nationale test fra ledere og politikere er mistillid til lærere, hvorfor så ikke opkvalificere læreruddannelsen? Eventuelt efteruddannelse? Vær ærlige om jeres holdning om at tillid er godt, men kontrol er bedre. Hvis I oprigtig mener, at der skal mere tillid til folkeskolen, til det pædagogiske personale og til den opgave vi udfylder, så skal I starte med at vise den. Nu. Fjern de nationale test. Lige nu er de kun et tegn på mistillid.