Om ikke at være uddannelsesparat

Ikke uddannelsesparate” – det er det stempel vores svageste elever møder. Som lærer i 10. klasse møder jeg hvert år en stor gruppe elever, som er vurderede ikke uddannelsesparate. Det gælder for mange af eleverne, at de mangler deres 02 i matematik for at kunne komme videre i systemet.

De er hamrende skoletrætte og har svært ved at holde fokus i timerne. For at klare dagene i skolen smutter de ofte på toilettet, henter vand og sniger sig ud og ryger. De har i det hele taget meget svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen.

I klassen sidder Emma. Hun ved stadig ikke, hvad hun vil efter sommerferien. Men når Emma er i brobygning, er der mere ”hands on”, der skal hun ikke sidde og lytte og så er hun klar! Hun stiller spørgsmål, undersøger og er på. Når der skal arrangeres en privat efterfest efter skolens årlige gallafest, så går hun forrest. Ringer til diskoteket, får lavet en aftale, får samlet 200 kr. ind fra de elever på skolen, som vil med til festen. Hun er en super iværksætter. Emma mangler bare sit 02 i matematik og hvem har egentlig besluttet, at man skal have 02 i matematik for at blive frisør?  Hun går i 10. klasse og håber på at i år er året, hvor hun bliver uddannelsesparat.

Men hun kan ikke. Hun gider ikke. Fordi hun er pisse skoletræt. Der skal noget andet til. Men som lærere skal vi vurdere hende på den skala.

Vi skal have afskaffet begrebet ”ikke uddannelsesparat” – og især i 10.klasse, fordi det presser eleverne mere end det gavner. Det er simpelthen demotiverende at have et begreb, som starter med ikke! De mest udsatte elever er dem, som overhovedet ikke ved hvad de vil, og det er dem vi møder hver dag i 10. klasse. Vi hjælper dem ikke ved at slå dem oven i hovedet – det har de mødt nok af i forvejen.

Vi har som lærere på nuværende tidspunkt ikke et ordentligt værktøj, som kan beskrive eleveres potentialer ordentligt. Det nuværende system fungerer ikke for de, som har det sværest fagligt, fordi de bliver pressede og stressede af hele tiden at skulle tage stilling til, hvad de vil og hvad de drømmer om?

I den daglige undervisning arbejder vi med differentiering og målstyret undervisning. Men når det kommer til uddannelsesparathedsvurderingen, bliver alle elever skåret over en kam og skal vurderes på de samme tre parametre. Der er ikke nogen kolonne, hvor man kan krydse af: ”Er god til iværksætteri”, og hvis der var, mangler Emma stadig sit 02 i matematik…

10. klasse er for mange sidste stop inden en ungdomsuddannelse, så lad os dog hjælpe Emma med at blive den iværksættende frisør hun drømmer om uden 02 i matematik. Lad os sammen finde på en anden målestok, hvor der ikke er et ikke foran.