Unødvendigt råt sprog i skolen: siger du også “Fuck dig, møgluder” til din mor?
Jeg anerkender at sproget udvikler sig og opfatter egentlig ikke mig selv som en sprog-snerpe. Et velvalgt bandeord på det rette tidspunkt kan have en tilfredsstillende effekt, men når en 8-årig dreng i dialog med en kammerat i skolegården henkastet taler om ”at kneppe nogen i røven”, bliver jeg så ærgerlig! Det gør simpelthen nærmest ondt på mig at høre. Også fordi jeg som lærer forlader dén situation for kort efter at høre noget nyt igen og igen. I slutningen af dagen føler jeg mig ækelt æltet ind i grænseoverskridende, voldelig, perverteret, destruktiv sprogbrug. Det bliver over tid vanskeligt at ryste af sig på daglig basis.
Vi har talt om det på min skole. Vi forsøger os med fokuserede indsatser for et pænere sprog. Min arbejdsplads er en såkaldt PALS-skole (Positiv Adfærd i Læring og Samspil), hvor vi forsøger at anerkende den positive adfærd, vi ser og hører og belønner den, for at styrke elevernes sociale kompetencer og dermed øge deres trivsel og relationer med hinanden. Skiltene med ”Tak fordi du siger godmorgen!” på gangen står i skarp kontrast til børnenes foretrukne influencers’ langt grovere sprogbrug. Vi har plakater i klasserne, hvor eleverne selv skriver forslag til, hvad de kan sige og gøre, som kunne være rart for andre at blive mødt med. Det lyder måske vel langhåret, og man kan desværre sige at det heller ikke går så godt, som jeg kunne ønske, når jeg nu griber til tasterne for sprogets – og børnenes skyld.
Hvad har det af konsekvenser, hvis vi ikke sætter ind over for den grove sprogbrug i skolen, i hjemmene og på de sociale medier? Opdrager og danner vi fremtidens voksne til at være rummelige, empatiske, lykkelige, demokratiske, socialt bevidste samfundsborgere, hvis vi lader stå til?
Det er helt nødvendigt at vi lærer vore børn at tale respektfuldt og ordentligt, fordi ord kan volde skade. Det bliver svært for børn med fuck-dig-din-pikslikker-sprog på den anden side af folkeskolen, om ikke andet så fordi de færreste af os bryder os om at blive talt sådan til. For mit vedkommende bliver det en daglig påmindelse at ryste afmagten af mig og skride ind, når jeg hører det rå og destruktive sprog i skolen. Det ville hjælpe enormt, hvis vi på skolerne kunne få følgeskab af forældre og måske endda diverse influencers og sammen bakke op om en værdig tone mellem os.