Det er de små ting som tæller

Det er torsdag morgen, og roen har sænket sig i klassen. Jeg er ved at krydse eleverne af. Eleverne fortæller hvor på humørbarometeret de er denne morgen. Flere knytter en historie til deres humør. Andreas fortæller, at han er en 5’er, da hans voksenven Martin kommer, og henter ham lige efter skole.

Andreas far er ikke længere en del af hans liv, så Andreas bor alene sammen med sin mor og lillebror. Andreas har en sød og omsorgsfuld mor, men der mangler en mand i Andreas liv. Dette er Andreas’ mor og jeg enige om. Derfor har Andreas haft en voksenven det sidste halve år.

Andreas fortæller ivrigt om den kommende eftermiddag med Martin. Han fortæller, at de skal spille fodbold og herefter hjem og spille computer. Andreas fortæller, at Martin kommer lige efter skole, så han skal skynde sig ned i skolegården, når han har fri. Jeg har hørt en del om Martin, men aldrig mødt ham.

Skoledagen forløber som de fleste skoledage med undervisning, opgaver der skal løses, frikvarterer, enkelte skænderier men først og fremmest en masse leg.

Klokken er 13.40 og klassen har fri om fem minutter. Jeg møder vores skolepædagog Anders. Vi snakker om dagen og jeg fortæller om Andreas fortælling. Anders og jeg er selvfølgelige nysgerrige for at se hvem denne Martin er, så vi stiller os i vinduet og spejder ned i gården. Hvem er denne unge mand som vælger at bruge en eftermiddag hver tredje uge på en fremmed dreng? Der går dog ikke længe før vi ser Martin i skolegården. Ovre ved legehuset står en ung mand med en rygsæk. Han ser lidt beklemt ud i mængden af elever, der har fået fri. Anders og jeg spejder efter Andreas i gården. Pludselig kommer han løbende ud ad døren. Andreas styrer lige mod Martin. Martin ser straks Andreas og begynder at gå ham i møde. Da de når hinanden, hopper Andreas op i favnen på Martin. Længe står de og krammer hinanden. Jeg bliver rørt og kan mærke tårerne presser på. Jeg skubber kærligt til Anders, mens jeg siger, at jeg var lige ved at tude. Anders vender sig mod mig, og jeg ser at han har våde pletter på brystet af de mange tårer. Anders siger grådkvalt: ”Det er sku en af hverdagens helte”.