Fredelige, fede krea-fagdage
Hvad er vigtigst i skolen? Dansk, matematik?
Musik, billedkunst og håndværk/design er mere sådan nogle afslapningsfag, hvor eleverne alligevel ikke lærer noget, hvad skal vi egentlig med de fag på skemaet? Så er der lige én der er lidt frisk og stikker til billedkunstlæreren der tør påstå at krea-fagene har deres berettigelse: “Jamen, er det mest nødvendigt at kunne STAVE til – eller at kunne TEGNE en hund?” Det er da lige vigtigt! Den fejlagtige gradbøjning af nødvendige færdigheder tager børnene til sig; Der er kun værdi i at kunne regne, stave og skrive. Hvis ikke du er god til det, er det bare ærgerligt. Nogle forældre vælger at lade deres børn få en fridag på disse dage, fordi det ikke er “rigtig undervisning”. Børnene kan jo tegne hjemme, det behøver de vel ikke gå i skole for?
Vi er heldige på den lille skole, hvor jeg arbejder. Hvert år deltager vi i Billedkunstens dag, et landsdækkende arrangement, hvor børn i alle aldre deltager i billedkunst-aktiviteter. Hos os bliver det til to fagdage, hvor vi blander alle elever i to grupper. Den ene gruppe har i år arbejdet natur-teknologisk under overskriften Klima, samtidigt med at den anden har arbejdet på et stort 3D vægbillede. Så bytter de to hold, så alle børn får prøvet begge dele.
Tilsammen har børnene tegnet over 200 3D-terninger der samles til et stort kunstværk der forskønner skolen. For Klima-delen har børnene faktisk også tænkt og arbejdet meget kreativt. Det er simpelthen noget vi er gode til hos os, så det får børnene lov til at opleve sig succesfulde med. Det er hamrende vigtigt at vi afholder fagdage, hvor eleverne får mulighed for at fordybe sig i de praktisk/musiske fag, fordi børnene lærer meget andet end “bare” at tegne i kreative fællesskaber.
Det er skønne, prioriterede dage med ro, fordybelse og sansning. Vi er godt forberedt, godt dækket ind med lærere og pædagoger der samler op, når børnene trænger til pauseleg i gymnastiksalen. Vi får lov at bestille de materialer vi skal bruge, uden at det går ud over billedkunst-budgettet! Tykt, tungt tegnepapir, lækre dobbelt-tusser med en fin og en bred ende og kæmpeplader at samle vægbilledet på. Flere elever kommenterer på indkøbene:“Nye tusser! Må vi godt tegne med dem!?” Og papiret er anderledes end det sædvanlige kopipapir, hvilket bemærkes og værdsættes af små, undersøgende fingre.
Krea-delen begynder med en introduktion af den kunstner børnene gerne skulle inspireres af. Vi taler sammen om det korte slideshow jeg har forberedt; Hvad er det vi ser, hvad kan vi genkende af mønstre eller farver, hvilken virkning har billederne på os, hvor kan sådan noget mon udstilles henne? Jeg fortæller om dagens produkt, de materialer børnene skal arbejde med, og de får lov at stille spørgsmål. Derefter bliver de delt i hold, og alle går engagerede til arbejdet.
Børnene har stor glæde af at sidde sammen på tværs af klasser og arbejder koncentreret og stort set uden konflikter. Lukas fra 5. siger ved arbejdsbordet at han er sygt dårlig til at klippe og nok får brug for hjælp, når hans terning skal klippes ud. Katinka fra 1. kl. melder sig straks: “Jeg er faksi ret god til at klippe. Jeg vil gerne hjælpe dig.” Børnene trækker på al deres viden og udveksler kreative ideer. Det er meget fint opleve. Der sukkes af store og små på trapperne til eller fra frikvarter: “Åh, jeg ville ønske vi havde fagdag hver dag!”
Mange af de oplevelser børnene får, skaber de selv mellem sig, hvis de får muligheden for det. Der skabes fine, lune relationer, både mellem elever og lærere-elever imellem. Der er glæde og stolthed over arbejdsindsatsen bordet rundt. Vi lægger tegningerne på gulvet undervejs i processen, får fornemmelsen af 3D-effekten og fornemmer storheden i det samlede udtryk, når den enkelte terning sættes ind i sin helhed.
Ledelsen går rundt mellem os og mærker engagementet og spekulerer over, hvor vi bedst kan udstille det samlede værk, som de godt kan fornemme bliver superfedt! Deres begejstring smitter. Det er også inspirerende for os lærere. Vi er stolte af os selv, godt tilfredse med succesfulde, konstruktive dage. Vi smiler og ser hinanden i øjnene og siger “Godt klaret!” til hinanden. Det burde nærmest være et mål i sig selv. Hvordan kan vi tænke fagdage med kreativitet og fordybelse ind i resten af skoleåret, så vi kunne forlænge fagdags-følelsen ind i de hektiske hverdage?
Mennesker er heldigvis forskellige. Nogle har lettere ved at klare sig gennem de boglige fag end andre. Man kan ikke regne eller læse sig frem til kreative, skæve løsninger eller super samarbejdskompetencer. Børn har brug for at opleve at de kan byde ind i grupper med andre børn, komme med forslag, rose, klippe noget ud for en kammerat eller lægge en færdig tegning helt lige ind i et mønster, så det pludselig ligner en trappe man kan gå på. Dét åbner de kreative fag for. Det forstår ledelsen heldigvis på min skole.
Vi behøver ikke rangliste skolens fag, de kan noget helt forskelligt hver især. Lad dem det. Lad de praktisk/musiske fag blomstre, og lad børnene tegne OG stave til alverdens dyr!
