Hvem har magten til at definere skolen?

For noget tid siden sad jeg til et kursus om PLF som så mundret står for professionelle læringsfællesskaber. 4 dage før sad jeg til kursus om medarbejdernes trivsel på arbejdspladsen. 14 dage efter sad jeg til møde angående LMS som igen så utrolig mundret står for Learning management systems. (MinUddannelse, MeeBook osv.). Flere af disse projekter er søsat af kommunen. På min arbejdsplads har vi mange jern i ilden samtidig. Nogen vil mene vi er utrolig handlekraftige.

Her hørte jeg om, hvordan professionelle læringsfællesskaber kunne fremme og forbedre undervisningen og udbyttet af undervisningen på skolen. Det skal siges, at jeg i nogle sammenhænge absolut ikke er uenig i, at et godt læringsfællesskab er altafgørende for, om elever får det ud af undervisningen som de skal. Men hvad med at jeg i samråd med de andre lærere og ledelse på min arbejdsplads selv fik lov at bestemme, hvordan vores samarbejde flyder bedst?

Når jeg møder på min arbejdsplads om morgenen gør jeg det for at være lærer i ordets bogstavligste forstand. Jeg gør det for at formidle undervisning til børn, som skal lære noget. Ikke for at være en administrativ slave for den kommune, jeg arbejder i. Den tid der går med at rende til forskellige projektkurser som kommunen vil have indført, tager utrolig meget tid fra vores forberedelsestid. Det går derfor ud over implementeringen af projekterne. Når en murer møder på arbejder beder man heller ikke ham stå for malingen af huset, som han er ved at bygge op.

Som lærer på en skole har jeg 1000 gange mere føling på, hvad der kunne virke i skoledagens forskellige situationer end en konsulent, der har været på visit et par gange på skolen. Jeg er sikker på, at du heller ikke ville sætte sygeplejerske til at lave en læges job, eller for den sags skyld en elev til at varetage undervisningen. Princippet er det samme. Selvom man arbejder inden for den samme branche er der flere forskellige organer, som skal varetages på bedst mulige måde. Selvom konsulenter, kommunale embedsmænd og andet sikkert har de bedste intentioner med deres arbejde, fungerer det ikke altid i praksis. Grunden til det er meget simpel. Konsulenten kender ikke til hverdagen på skolen.

Lærere har en del teori om opbyggelse af en skoledag med i bagagen fra læreruddannelsen og meget andet kan man tænke sig til ved at bruge sin sunde fornuft.

I en artikel fra Folkeskolen.dk d. 8. juni 2017 udtaler Arne Eggert der er udviklingsdirektør for KL at: Udvikling er et grundvilkår i skolen. Her giver jeg ham 100% ret. Dog mangler han bare at tilføje at skolerne stadig ikke er i mål med reformen fra 2013 og at det i sig selv er et KÆMPE udviklingsprojekt. Derfor er det bare så sindssygt vigtigt at der bliver givet ro fra kommunale projekter, til at gøre reformen fra 2013 til virkelighed- hvis det absolut skal gøres. 

Projekter og kurser, der er søsat af kommunen tager meget af tiden fra den vigtigste opgave i folkeskolen – at undervise eleverne. Hvis der ikke bliver givet bedre vilkår for undervisning og forberedelse er det ikke optimalt for både lærere og elever.

Der er brug for at skoler fornyer sig fra tid til anden måske kunne skoleforvaltningerne på kommunerne give skolerne mulighed for at søsætte projekter som er relevante for hver enkelt skole. Det vil give plads til forbedringer, der hvor der skal forbedringer til.