Skal skolestart være smart, skal man være parat.
Jeg ved, at der landet over i skrivende stund er forældre der bekymrer sig om skolestart. En skolestart der er udskudt på uvis tid, og en skolestart der er forbundet med smitterisiko og afstandtagen.
Skolestart skal forbindes med en glidende overgang fra børnehave til førskole, og skolestart skal være tryg for det enkelte barn og dets forældre.
Situationen i dag er forbundet med utryghed og uvished grundt covid-19. Situationen for tre måneder siden bar også præg af utryghed og uvished men ikke på grund af covid-19, men på grund af mange forældres bekymring omkring skoleparathed. Det handlede om, hvorvidt barnet var klar til at begynde i førskole. Ikke om hvorvidt skolen var klar til at tage imod førskolebørnene.
Inden længe tager børn landet over afsked med børnehaven, for at begynde i skole. De har øvet sig i selv at gå på toilet, i bogstaver og tal, i at række hånden op og i at lege og honorere krav. De følger lovgivningen og forudsætningen om, at man er skoleparat, det år man fylder seks.
Og så er der min dreng, som ifølge pædagoger får imponerende meget ud af en pind.
Skolestart er for mange forældre spændende, nervepirrende, bekymrende og for nogle angstprovokerende. Jeg kan godt forstå forældre. Jeg er selv forælder, jeg er folkeskolelærer, og jeg har netop fået godkendt skoleudsættelse.
Mit naturligt umodne drengebarn fra december skal ikke i skole, blot fordi årgangen er tilsagt skolestart.
Hvert år begynder børn der reelt er for unge i skole, fordi skoleparathed er blevet en norm man ikke diskuterer. Jeg møder de børn og deres forældre hver dag, og jeg opmuntrer, jeg differentierer og jeg hjælper lidt ekstra hver dag, men lad der ikke herske i tvivl om, at et år ekstra i børnehaven, ville have gjort en forskel i forhold til deres impulskontrol, deres behovsudsættelse og evnen til fælles opmærksomhed.
Børn udvikler sig forskelligt, hvorfor ingen børn er skoleklar på samme tid.
Jeg mener, at der er et behov for en ny pædagogisk funderet definition af ”skoleparathed” som tager udgangspunkt i det enkelte barn, og som der tages stilling til af barnets primære voksne.
Lad os sikre en tryg og individuel skolestart med en pædagogisk hensigt om, at det er barnets kompetencer og ikke dets fødselsdato – eller økonomi – der afgør, hvornår barnet er skoleparat.
