Ro, renlighed og regelmæssighed
Jeg mener at skoledagen skal være permanet kortere, da jeg oplever, at mine elever har overskud til at lære og rykker sig fagligt i ”Corona-skolen”.
”Giv mig en fod-five” en af børnene kommer løbende hen til mig. Det er pause, alle børn fra 4. årgang leger i deres ”familie-gruppe” både børn og voksne på årgangen er ude. Ind i mellem kommer et barn forbi for at snakke lidt, en gruppe leger bøtte-skjul en anden laver en dans. Der er næsten ingen konflikter og jeg har tid, tid til at hyggesnakke med børnene, tid til at tale med mine kollegaer. Vi taler om de sidste par uger, hvor vi har været tilbage på skolen. Det er ikke kun det lave konfliktniveau blandt børnene, der er påfaldende. Det er også stigningen i børnenes faglige niveau. Hvorfor er det sådan? Da vi skulle genåbne skolen planlagde vi en skoledag med ro, renlighed og regelmæssighed. Der var meget faste rammer for, hvor man måtte være og med hvem. Der var indlagt god tid til håndvask, afspritning af iPads mm. Vi sænkede barren for indhold og omfang af opgaver. Vi har to relativt lange pauser, da der skal være tid til både håndvask, spisning og frikvarter. Derfor er tiden til egentlig fag-faglig undervisning væsentlig knappere end normalt. Alligevel oplever, vi at vores elever rykker med stormskridt både fagligt og socialt.
Den sociale del er den letteste at forklare. Børnene havde savnet hinanden mens de blev hjemmeskolede. De får snakket af mens de står i kø ved håndvasken. De leger godt i pauserne. Det formoder vi udspringer dels af at have faste legegrupper, dels at de har overskud til at lave legeaftaler efter skole. Børnene er kortere tid i skole. Det betyder, at de ikke er trætte og dermed enten sløve eller konfliktsøgende sidst på dagen, som en af dem sagde. ”Jeg kan godt overskue skolen, for jeg skal ikke være her til kl 15”.
Men hvordan kan man forklare det faglige ryk? Der er færre undervisningslektioner, det giver umiddelbart ikke mening –og dog. Børnene er kort tid i skolen, de har lange pauser og er meget ude. De er altså friske til at modtage undervisning. Vores elever har leget af, når der er time. Vi bruger meget lidt tid på at få ro og elevernes opmærksomhed. Vi bruger næsten ikke tid på at løse konflikter –de få der er, er blevet løst i pausen. Før Corona havde jeg elever i min klasse, som ”stod af” efter 20 minutter. Efter 13.30 var læringsudbyttet som oftest lavt, lige meget hvor sjovt, aktivt og spændende jeg havde forsøgt at tilrettelægge. Nu holder alle mindst 60 minutter. Vi har sænket mængden af faglige input og aktiviteter. Vi fokuserer på en enkelt fælles ting og har tid til at gå i dybden med den. De elever, som ikke er så vilde med den faglige del af skolen, kan som ovenstående elev overskue skoledagen og de krav der stilles. Hvad så med de dygtige elever, skal de ikke lære noget? Jo, de rykker sig også. Vi har tid til at stille ekstra krav til dem, finde bøger og opgaver, der udfordrer. Vi er også 2 voksne gennem hele skoledagen og vi er de samme voksne. Vi har tid og ro til at se hvert barn både fagligt og socialt.
Min bøn er at vi tager de gode erfaringer med os, når normale tilstande vender tilbage. Jeg vil gøre mit for, at vi lokalt på min skole viderefører de gode erfaringer. Skoledagene skal være kortere og organiseres så der er så få lærerskift som muligt, test gøres til evalueringer, der er brugbare og giver mening, kompetencen til at vurdere, hvad der virker bedst skal gives tilbage til det enkelte team omkring en klasse/et fag. Jeg ønsker af hele mit lærerhjerte at Reformen reformeres og at der fra kommunal side gives grønt lys for, at den enkelte skole kan tilrettelægge en skoledag så alle elever bliver så dygtige som de kan.
