Samarbejde tager tid, som ikke findes

Observation, summeret frekvens, boksplot, median, kvartilsæt og så videre. Jeg er dansklærer – og jeg skal undervise mine modtageelever i statistik og sandsynlighed. Men, det kan jeg godt. Jeg kan undervise i alle fag, når samarbejdet med lærerne fungerer.  Det gør det, når jeg kender klassernes årsplan i god tid og jeg har mulighed for at forberede mig på emnerne, de skal arbejde med. Det fungerer også, hvis en lærer hiver fat i mig og jeg kan være med i en lektion, hvor jeg kan lære de nye begreber, samtidig med at de bliver præsenteret for eleverne i klassen. For når jeg ved, hvad eleverne skal, hvordan opgaven er formuleret og hvad der forventes, kan jeg også begynde at forberede mig.

Desværre går alt bare ikke altid så nemt. Mange kolleger opfatter det som en ekstra opgave at have dansk som andetsprogs elever i klassen – og jeg forstår dem desværre godt, for det kræver lidt ekstra forberedelse og struktur, at arbejde med fokus på sprog, hvis man ikke er vant til det.

Men alle lærere skal arbejde på den måde og derfor undrer det mig, når man i kommuner, der tager imod flytgningeelever, ikke prioriterer at etablere et samarbejde mellem nyankomne elever og deres lærere i henholdsvis modtagetilbud og almenklasse. Der er blevet skruet op for antallet af vejledere på de fleste skoler, men mange steder bliver de slet ikke brugt. Lærerne magter ikke endnu en ekstra opgave, men siden det er noget alle skal, hvorfor prioriterer man på skolerne så ikke tiden til samarbejdet?

De lærere der skal samarbejde med en vejleder, skal have tid til det. Det slider på de gode relationer, når lærerne skal bede hinanden om at prioritere tiden til ekstra arbejde. Det skal være tydeligt fra skolens ledelse, hvad man forventer af samarbejdet. Tiden skal gives – ikke tages.