Samarbejde tager tid, som ikke findes

Observation, summeret frekvens, boksplot, median, kvartilssæt og så videre. Jeg er dansklærer – og jeg skal undervise mine modtageelever i statistik og sandsynlighed. Men, det kan jeg faktisk sagtens, når jeg er med i matematiktimerne og får begreberne gennemgået sammen med klassen. I et roligt tempo og med en dejlig struktureret lærer. Efter lektionen har jeg nogle lektioner med en mindre gruppe modtage elever og vi gennemgår ordforrådet igen og igen – og vi regner opgaverne sammen. Vi bliver klogere og fordi jeg har været med i klassen i nogle lektioner, ved jeg, hvad de skal, hvordan opgaven er formuleret og hvad der forventes af eleverne. Jeg kan tilpasse mit materiale til min gruppe elever, opstille mål og evaluere efter forløbet.

Så heldig er jeg bare ikke altid. Mange kolleger opfatter det som en ekstra opgave at have dansk som andetsprogs elever i klassen og jeg forstår dem godt. Det kræver ekstra arbejde at tilrettelægge undervisningen med fokus på ordforråd og det kræver ekstra arbejde at forberede undervisningen, så modtage lærerne kender til klassens emner, inden de går i gang med nyt materiale. Det kræver en forberedelse og struktur, som det kan være svært at prioritere, når man skal undervise i 26-27 timer, hver uge.

Det undrer mig, når man er en kommune, der tager imod flytgningeelever, at man ikke prioriterer det højere at etablere et samarbejde mellem nyankomne elever og deres lærere i henholdsvis modtagetilbud og almenklasse. Hvorfor investerer man i særlige modtage tilbud på skolerne, samt uddanner vejledere i flere fag, hvis man ikke giver tiden til samarbejdet? Alle lærere, der har elever med særlige behov, de skal have mindst en halv time med vejledere og fagpersoner i den periode samarbejdet varer, og der skal være retningslinjer for samarbejdet. Ellers skal alle starte forfra hver sommer, når man skal starte et nyt samarbejde op. Og det slider på de gode relationer.