Skoleårsforsætter

For langt de fleste starter det nye år 1. januar. Forinden har man måske oven i købet lavet en masse forsætter for året, så man kan arbejde mod at blive den allerbedste udgave af sig selv.

Mit nye år starter, når skoleåret skydes i gang. Det er der, jeg siger til mig selv, at nu skal jeg virkelig sørge for at få spidset mine blyanter, at planlægge mine forløb i god tid, og at gå tidligt i seng mandag aften, så jeg er frisk til tirsdagsmødet. Så med den optimisme og forhåbningens glæde, som der også altid følger med nye begyndelser, så er her hvad jeg drømmer om for folkeskolen i det nye skoleår:

1) Kortere skoledage. Jeg er allerede ved at gå i panik på mine elevers vegne over, at de skal være i skole til klokken 15.20 eller 14.35 tre dage om ugen. De er 10 år gamle. Tiden med Covid-19 bragte mange bekymringer med sig, men det bragte også de korte skoledage, som betød, at jeg faktisk stadig kunne få mine elevers opmærksomhed i sidste lektion, fordi de ikke var døden nær af træthed. 

2) Færre elever i klasserne. Det er sagt før, men det er åbenbart ikke blevet hørt, fordi elevnormeringen er jo stadig på 28 elever i en klasse. Som lærer må man bare tro på, at det kun er fordi, det ikke er blevet hørt af de rigtige. Ellers ville der da blive gjort noget ved det, ikke? 28 børn i en klasse er 1,6 minutter til hver elev per lektion. Jeg vil bare lade tallene tale for sig selv. 

3) Færre læringsmål, mere leg. I det kommende skoleår håber jeg, at alle mine seje kollegaer tager den sjove, anderledes og kreative undervisning fra Corona-tiden med sig. Når vi anvender en legende og undersøgende tilgang, får vi inkluderet flere elever i undervisningen. Når vi giver plads til mere end en type resultater, giver vi også plads til mange forskellige elevtilgange. Det skaber motivation og glæde i undervisningen, og det giver lærerne et stærkt kort på hånden i kampen mod faglig ulighed. 

4) Vi skal ikke kunne rumme alle. Den danske folkeskole er som udgangspunkt folkets skole og som udgangspunkt skal der være plads til alle. Det er også, hvad lovgivningen om inklusion fra 2012 lægger op til. Jeg håber for det nye skoleår, at skolerne, i lige så høj grad som de arbejder på at kunne rumme alle typer børn, også accepterer, når der er nogle børn, som de ikke kan rumme. Der findes børn, som ville trives bedre i andre tilbud – om det så er friskolen, privatskolen eller specialskolen. Jeg håber, at folkeskolerne husker at lægge økonomiske overvejelser til side og i stedet tænke på den enkelte elevs behov, når de overvejer, hvad folkeskolen egentlig kan og bør rumme. 

På mandag har jeg første arbejdsdag efter ferien. Jeg vil møde ind med spidsede blyanter og en tro på at 1) jeg kan holde mig vågen til tirsdagsmøderne og 2) mine skoleårsforsætter og drømme for folkeskolen er nogen som deles af de politikere, der sidder med magten til at ændre rammerne.

Glædeligt nyt skoleår!