Forældre lærer børn at skamme sig over diagnoser

Det er en gave at lære at tale åbent om sine særheder fra man er helt lille, så små problemer ikke vokser sig unødvendigt store.

For mange år siden var jeg til en reception på reklameskolen i København. En smilende herre kom hen til mig og bad mig hilse min far mange gange. Jeg spurgte pænt – ”undskyld fra hvem?” – ”nå, ja selvfølgelig fra Peter Wibroe”, svarede han. Det var den største kanon i branchen. Ham havde jeg lige ikke genkendt.

For tre år siden, opdagede jeg, at jeg hører til en lille del af befolkningen, der er født ansigtsblind. Jeg mangler evnen til at genkende ansigter.
Det var en lettelse at opdage, at den pinlige episode havde en årsag. For når man ikke kan finde ud af helt simple ting, bliver man vred på sig selv.

15% af alle danske børn og unge får hvert år stillet en psykiatrisk diagnose, før de fylder 18 år. Som lærer gennem mange år, har jeg oplevet forældre, der ønsker at holde deres barns problemer hemmelige for klassen. Oftest lyder forklaringen, at de vil skåne deres barn for at blive mobbet, men den gode hensigt kan føre til ensomhed.

Ansigtsblindhed er ikke en psykiatrisk diagnose, men alligevel har det været en lettelse at få forklaret min manglende evne, for den har haft betydning for min lyst til at deltage i sociale sammenhænge. Det har været vigtigt at opdage, det kan være normalt at være unormal.

I lufthavnen tilbydes personer med usynlige handicap en nøgleringssnor til at hænge om halsen, så det bliver synligt for personalet, at der er sårbare gæster. Ingen spørger til handicap eller diagnose.

Hvis elever i folkeskolen fik samme tilbud, er jeg sikker på, mange unge vil føle sig mindre ensomme. Nogen ville tale om deres særheder, andre ville ikke. Men, hvis det blev naturligt at italesætte ens sårbarhed eller underlige handicaps, så ville det blive en naturlig del af hverdagen. Og store sten ville falde fra små hjerter. Det, mange forældre ikke ved er, at der er en utrolig hjælpsomhed og forståelse hos børnene, som ikke bliver brugt. Dem der tør være ærlige, får utroligt meget tilbage.

Jeg vil opfordre forældre til at stoppe med at være diskrete i forhold til deres barns særheder. Alle vil gerne være unikke, men ingen vil skille sig ud. Det skal både børn og voksne turde at gøre.