Velkommen til Skolenindefra.dk

Vi er lærere fra den danske folkeskole. Lærere, der brænder for vores arbejde. Brænder for at lære fra os. Brænder for vores elever. Og brænder for et fælles Danmark.

I lang tid har folkeskolen været en kampplads for fløjkrige – både politiske, ideologiske og forskningsmæssige. Vi er ikke krigere. Vi vil en dialog om vores fælles skole, hvor alle har ret til at byde ind. Vi tror på, at vi selv har et vigtigt ansvar for – som privatpersoner – at deltage i debatten. Fordi vi – sammen med eleverne – lever i skolens dagligdag.

Vi oplever succeserne, vi oplever problemerne. Og hvis vi ikke siger, hvor skoen trykker, hvordan skal vi så få løst udfordringerne og skabt den bedste skole? Hvis vi ikke deler vores succeser, hvordan skulle danskere så kende til dem?

Vores mål er at være en stemme, der  fortæller, hvordan skolen ser ud indefra.

Velkommen indenfor!

 

 

Om Skolenindefra.dk

Blogsiden er udarbejdet som del af uddannelsen Lærer og Meningsdanner.

Alle tanker og holdninger udtrykt på meningsdanner.dk/skolenindefra er udviklet af bloggere, som alle er eller har været deltagere i uddannelsen Lærer og Meningsdanner. Indlæggene er dog udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Uddannelsen Lærer og Meningsdanner er udviklet af Tænketanken Cevea’s uddannelsesenhed. Cevea er en uafhængig centrum-venstre tænketank, der har til formål at udvikle idéer for at fremme et samfund baseret på frihed, lighed og fællesskab. Læs mere om Cevea her.

Uddannelsen Lærer og Meningsdanner er støttet økonomisk af fagforeningen Danmarks Lærerforening.

 

 

 

Blogindlæg her på siden er skribenternes egne og de er selv ansvarlige for dem. Skolenindefra.dk redigerer og kontrollerer ikke opslagene.