Jeg vil ikke dø.

Udgivet

i

Sænk farten når du passerer os der arbejder på vejen.

For 3 år siden mistede Mogens livet på vest motorvejen.

I halvdelen af alle trafikulykker er høj hastighed medvirkende til alvorlige personskade.

Mandag den 10. december 2018 var Mogens kaldt ud i Falck afspærringsvognen, han kører som alle opgaver i afspærringsvognen med blå blink og sirene, da det er vigtigt at komme ud til opgaven og få standset trafikken, så det beredskab der arbejder på ulykkesstedet, kan få arbejdsro, eller de tabte genstande eller huller i vejen ikke forsager en ulykke.

Den mandag morgen skulle Mogens lappe et slaghul på vest motorvejen, slaghuller er farlige. Hvis en trafikant rammer sådan et, kan trafikanten miste kontrollen over sit køretøj, der kan forårsage alvorlige ulykker.

Mogens var ude for at gøre motorvejen sikker for os alle sammen.

Fremkørslen går som den skal, det er solskin, klart vejr og god sigtbarhed, alt går efter planen, Mogens får stoppet trafikken, ledt trafikanterne udenom arbejdsstedet og skabt et sikkert arbejdsområde.

Han lapper hullet med kold asfalt, stamper, retter af og fejer så alt er fint, da Mogens næsten er færdig med opgaven, rammes afspærringsvognen bagfra, en varevogn med en uopmærksom chauffør hammer op bag afspærringsvognen, som skubbes ind i Mogens, vragdele fra tavlen og begge biler flyver gennem luften, flere andre biler rammes af delene, heldigvis er der ikke flere biler der bliver involveret i ulykken.

Den uopmærksomme bilist blev hårdt kvæstet og indlagt med svære kvæstelser, uden for livsfare.

Mogens døde på stedet!

Fordi nogle mener de sagtens kan styre høj hastighed, mistede jeg den dag en god kollega.

Desværre er det ikke et enestående tilfælde, hvert år smadres der cirka 30 afspærringsvogne, heldigvis er de fleste uden alvorlig personskade.

Som Falck redder er vores job at hjælpe vores medmennesker, det foregår tit på vejen eller i vejsiden, vi oplever desværre dagligt at der ikke tages hensyn til vores tilstedeværelse, alt for få trafikanter sænker farten eller holder afstand til vores arbejdsområde, de kunder vi hjælper derude, siger ofte til os ”det er godt nok ikke et rart sted at opholde sig, folk kører som sindssyge” dem vi hjælper husker forhåbentligt at sænke farten og holde afstand næste gang de passere os derude.

Vi vil så gerne hjælpe jer, vil i ikke også godt hjælpe os?

Vær opmærksom og sænk farten når du ser nogle arbejder på vejen, vi vil også gerne hjem til vores kære.

Tags


Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *