Den dag vi nedlagde arbejdet

Som skolepraktik-elev har men tæt på ingen rettigheder. Men det er bestemt ikke grund til at man ikke skal kæmpe med næb og klør for dem man så har.

En tidelig og usædvanlig kold November morgen var jeg på vej til mit arbejde nede på Aalborg Havn hvor Skolepraktiken ligger.

Jeg ankommer samtidig med mester, 15 minutter før arbejdet starter og får en sludder for en sladder med mester omkring dagen og vejen. Jeg sætter mig der efter ned ved bordet og begynder at læse avisen som jeg nu gør hver dag. og så slår det mig, her er da koldt udsædvanlig koldt inde i hallen selv for november, jeg høre mester om han ikke har tændt for varmen og jo det havde han godt nok, jeg tænkte den nok var lidt langsom efter at have været slukket hele weekenden og tænkte ikke mere over det.

Så nåede vi til 9:30 pausen og folk de samlede sig om borderet og nej hvor var der brok, og forståeligt, for efter 2 timer var der stadig ingen varme i hallen og termostaten sagde  lige omkring de 6 plus grader. Som tillidsmand vidste jeg godt at vi har krav på mindst 16 grader plus i hallen hvor vi arbejder, jeg informerede min kollegaer om det og spurgte “hvad skal vi gøre ved det?”.
Vi blev  ret hurtige enige om der vist kun var en ting at gøre “Vi nedlægger fucking arbejdet” “Vi har krav på 16 grader” og jeg tænkte “YES!” lader til mit virke som tillidsmand har vist at man ikke skal være bange for at gøre krav på hvad man har ret til.

Klokken slog 9:45 og mester vente tilbage og satte sig ind på sit kontor på sin pind, præcis på slaget som altid.
Alle os på arbejde vi marcherede ind på mester kontor alle 20 stykker og bang så stod vi der midt på mesters kontor som kun maks har plads til 13.
“Mester vi har snakket om og vi har besluttet at indtil du for fikset varmen og giver os de 16 grader vi har krav på… ja så nedlægger vi arbejdet og går hjem”
Min Mester som normalt aldrig er bange for at tage sådan en kamp kikkede på mig og jeg kikkede på ham og vi havde en lille men intens stirrekonkurrence, efter flere sekunders stirreren kunne jeg se han erkendte sit nederlag,

“Det er fikset onsdag, så vi ses onsdag klokken 7:30”

Jeg kan godt lide min mester ingen tvivl men når det så er sagt så vil jeg sige det giver et sus, en vild følelse  af sejer og kammeratskab når jeg som tillidsmand står fast på mine og mine kollegaers rettigheder på arbejdet.